Tovejs

Børnenes alder har stor betydning for, hvilken metode du skal vælge, når du interviewer børn. Læs om, hvad du ellers skal tage højde for.

Har du brug for at lave kvalitative interviews med børn? Så er der en del ting, du skal være opmærksom på, hvis du skal få et godt udbytte.

Du skal især sørge for, at børnene føler sig trygge i interviewsituationen, og du skal tage hensyn til deres koncentrationsevne.

# 1. Vælg en mindre struktureret metode

Et interview er ikke bare et interview. Du kan gå mere eller mindre struktureret til værks.

I indlægget Guide: Metodevalg med afsæt i emnet skriver jeg om, at det er din forhåndsviden om emnet, der afgør, hvor struktureret du kan gribe et interview an. Det gælder, når du interviewer voksne.

Når du interviewer børn, skal du som udgangspunkt have en mindre grad af struktur og en større grad af åbenhed. Det skriver professor Jan Kampmann i et arbejdsnotat til Børnerådet om at interviewe børn.

Jan Kampmann forklarer, at en mindre grad af struktur er nødvendig for at undgå voksen-bias – dvs. undgå at stille spørgsmål ud fra en voksens perspektiv.

Samtidig har især mindre børn også brug for styring under interviewet. Det er din opgave som interviewer at ramme den rette balance mellem åbenhed og styring. Hvor den balance ligger, må du fornemme i den konkrete situation.

# 2. Vælg en alderssvarende metode

Dit metodevalg skal også tage højde for børnenes alder. Visse metoder er mere egnede til nogle aldersgrupper end andre. Du skal blandt andet tage højde for, at små børn har et større behov for tryghed og en mindre udviklet formuleringsevne end større børn.

Børnehave og indskoling: Parinterviewet

Enkeltmandsinterviewet er no-go, når det gælder børnehavebørn, fordi situationen kan gøre dem utrygge. Lav i stedet interviews med to eller flere interviewpersoner, anbefaler Jan Kampmann. Det skaber en tryggere situation for børnene, at de er flere, og de kan støtte hinanden i at bringe deres eget perspektiv, logik og sprogbrug ind i samtalen.

Ifølge en artikel af Alita Joyce fra Nielsen-Norman Group er parinterviewet særlig velegnet til børn på 6-8 år, når formålet er at lave en usability test eller lignende.

Børn kan dog være tilbøjelige til at kopiere hinandens svar og søge konsensus, påpeger Rikke Kamstrup Knudsen m.fl. i artiklen Erfaringer med børneinterview i forskningssammenhæng. Det skal du tage højde for, hvis du interviewer flere gang på samme tid. Sørg eksempelvis for at variér dine spørgsmål, så du ikke stiller det samme spørgsmål til to forskellige børn lige efter hinanden.

Børnehave og indskoling: Go-alongs

Frem for det klassiske sid-ned-interview i et separat lokale fremhæver både Jan Kampmann, Rikke Kamstrup Knudsen go- alongs. Det samme gør Region Hovedstadens Center for Patientinddragelse i rapporten Børn har ret til at blive hørt.

• Go-alongs foregår på børnenes hjemmebane og lader dem styre. Det skaber tryghed og dermed større tilbøjelighed hos børnene til at åbne sig.
• Endnu en tryghedsskabende faktor er, at interviewsituationen er mindre intens og mere afslappet ved go-along-interviewet end ved et klassisk interview.
• Den sanselige oplevelse ved at opholde sig i forskellige rum og områder stimulerer børnenes hukommelse og kan give adgang til mange beretninger, overvejelser m.m.

Mellemtrinnet og udskolingen: Fokusgruppen og det individuelle interview

Fokusgruppen er ikke god til mindre børn, men har potentiale blandt større børn, fremfører Jan Kampmann. Børnene skal være store nok til at kunne give taletid til andre og til at kunne holde fast i et emne, selv om samtalen bevæger sig ud ad sidespor.

Større børn kan også deltage i individuelle interviews, hvilket kan være en fordel ved mere følsomme emner, fordi barnet da kan tale mere frit i enrum.

# 3. Gør det visuelt

Lad gerne dine interviews med børn tage udgangspunkt i visuelt materiale eller prompts. Både Center for Patientinddragelse og Jan Kampmann foreslår fotografier fra børnenes egen verden, evt. taget af børnene selv børnenes egne, medbragte tegninger eller tegninger lavet på stedet.

Brugen af børnenes egne fotos – autofotografi – giver børnene en del af styringen over interviewets indhold, og det kan udligne den ulige magtbalance mellem børn og interviewer.

Rikke Kamstrup Knudsen beretter om gode erfaringer med at lade tegninger fungere som ice-breakers i starten af et interview.

Hun minder også om, at ikke alle børn elsker at tegne. Jeg vil tilføje, at fortroligheden med at tegne er lavere blandt udskolingsbørn. Overvej derfor at medbringe en alternativ aktivitet, ikke mindst til de større børn. Det kunne være brevskrivning, som Center for Patientinddragelse foreslår.

# 4. Tag højde for børnenes koncentrationsevne

I det hele taget er det en god idé at tage et udvalg af aktiviteter med til børneinterviewet og være klar til at improvisere, understreger Alita Joyce fra Norman-Nielsen Group. Korte sekvenser og hyppige pauser passer bedst til børns koncentrationsevne.

Center for Patientinddragelse anfører, at interviews med børn i børnehavealderen kan vare fra 5 til 40 minutter, hvor 15-20 minutter er optimalt. De ældre børn kan godt koncentrere sig op til en time.

Læs også: 7 gode råd, når du skal inddrage børn.

Tag højde for, at de yngste børn nemt bliver distraherede, og indret rummet derefter. Alita Joyce foreslår at lade et evt. bord vende væk fra vinduet. Det kan også blive aktuelt at sørge for at holde nysgerrige legekammerater ude af rummet.

Endelig er tidspunktet på dagen vigtigt for at holde koncentration, minder Cecilie Steentoft om på Twitter.

# 5. Få samtykke og tilsagn

En forudsætning for at interviewe børn under 15 år er, at du har fået deres forældres samtykke til det.

Du kan læse mere om erklæringer til samtykke i indlægget Sådan overholder du reglerne for samtykke, når du laver brugerundersøgelser.

Husk også at få det enkelte barns tilsagn til, at de har lyst til at medvirke. Barnet skal vide, at dets deltagelse er frivillig, og at det på ethvert tidspunkt kan afbryde interviewet.

# 6. Husk, at du taler med børn

Som interviewpersoner har især mindre børn brug for mere opmuntring og støtte end voksne, og det kræver, at du tilpasser din interviewstil.

Med voksne kan du bruge et neutralt ansigtsudtryk og tavshed som interviewteknisk virkemiddel. Men de samme virkemidler gør børn usikre og mindre tilbøjelige til at ytre sig, skriver Alita Joyce.

Sørg i stedet for at fremstå venlig og giv jævnlige opmuntringer som “du er virkelig god til at fortælle mig om din hverdag” eller “det er en stor hjælp, at du forklarer mig det her”.

De helt små børn kan du hjælpe gennem interviewet ved at forberede sætninger, de kan afslutte, foreslår Jan Kampmann. Det kan være en sætning som: “Det bedste ved [indsæt dit emne] er, at …”.

# 7. Medtag flere dimensioner i din analyse

Børn kan have svært ved at sætte ord på deres reaktioner og følelser. Til gengæld giver de udtryk for dem gennem mimik og gestik. Derfor bør du tage højde for børnenes non-verbale reaktioner, når du analyserer dine interviews med børn. Det anbefaler Jan Kampmann.

Det betyder tre ting:

1. Du skal overveje at filme dine interviews med børn.
2. Hvis du transskriberer dine interviews, skal du medtage information om non-verbale reaktioner.
3. Du skal vælge en analysemetode, der omfatter det non-verbale. Her er det ikke tilstrækkeligt med en endimensionel, tematisk analyse, hvor du samler op på det sagte.

Hvis du inddrager tegninger og fotos fra interviewet i din analyse, skal du sikre dig, at du har fået dem grundigt forklaret af børnene. Rikke Kamstrup Knudsen pointerer, at det er vigtigt, at du forstår det visuelle materiale fra børnenes perspektiv.

Dine erfaringer?

Jeg håber, indlægget her har rustet dig til at interviewe børn.

Indlægget er baseret på følgende kilder:

• Jan Kampmann: Børneperspektiv og børn som informanter
• Alita Joyce: Usability testing with minors
• Rikke Kamstrup Knudsen m.fl.: Erfaringer med børneinterview i forskningssammenhæng
• Center for Patientinddragelse: Børn har ret til at blive hørt (her kan du også læse om flere metoder til børneinddragelse ud over interviewet).

Du er velkommen til at skrive om dine erfaringer med børneinterviews i kommentarfeltet herunder, så andre kan få glæde af dem.

Dette er en opdateret version af et indlæg, der blev udgivet første gang i maj 2019.