Tovejs

Dine respondenter er udmattede af den konstante strøm af spørgeskemaer, de modtager. Det kan betyde, at du får færre svar på dine spørgeskemaer. Læs om, hvordan du skal tage højde for fænomenet survey fatigue, når du designer spørgeskemaer.

Opdateret den 9. februar 2024

Lad os sige, at du har lavet et spørgeskema. Nu vil du gerne have en masse besvarelser af god kvalitet.

Derfor er du indstillet på at kæmpe om dine respondenters opmærksomhed med alle de andre aktiviter, der fylder i deres hverdag: oprydning, indkøb, møder, motion, Netflix …

Du vil booste deres motivation, måske ved at tilbyde dem et lod i en lodtrækning eller give et andet incitament for at deltage.

Og det lykkes dig faktisk at få et stort antal respondenter til at åbne dit spørgeskema. Så nu er du i mål.

Nej, det er du faktisk ikke.

At dine respondenter er motiverede i det øjeblik, de giver sig til at besvare dit spørgeskema, er ikke nogen garanti for, at de faktisk gennemfører besvarelsen, eller at deres svar bliver af god kvalitet. 

For dine respondenter er ramt af survey fatigue.

Hvad er survey fatigue?

Survey fatigue er en tilstand af udmattelse, som dine respondenter befinder sig i. En form for permanent spørgeskema-overload. 

Det er en tilstand, der opstår hos borgere i videnssamfund, der konstant bliver bedt om afgive data til forskellige instanser som beskrevet af professor Vincent Hendricks i netmagasinet Ræson.

Hvis jeg skal bruge mig selv som eksempel, så er jeg i de sidste uger blevet bedt om at

• vurdere et museumsbesøg gennem et spørgeskema
• besvare et spørgeskema om min datters trivsel til en landsdækkende undersøgelse
• tilkendegive min tilfredshed med en pakkelevering.

At blive behandlet som datakilde er kognitivt drænende, og der er ikke tid til restitution, før næste survey dukker op i indbakken – måske med dig som afsender. 

Konsekvenser af survey fatigue

Survey fatigue kan resultere i manglende eller afbrudte besvarelser.

Respondenterne orker simpelthen ikke deltage i endnu en spørgeskemaundersøgelse. Hvis de alligevel går i gang, er deres tålmodighed ganske kort. Der skal ikke mange – måske bare ét eneste – uklare spørgsmål eller ikke-dækkende svarmuligheder til, før de opgiver deres besvarelse.

Trenden er meget tydelig: Tænketanken Pew Research anslog, at deres responsrate på spørgeskemaer var faldet fra 36 % i 1997 til kun 9 % i 2012. I sin nyere artikel, Where have the respondents gone. Perhaps we ate them all?, beretter forskeren Thomas J. Leeper beretter om lignende tal, når det gælder telefoninterviews.

Survey fatigue kan også føre til satisficing. Satisficing er, når respondenterne svarer pr. automatik og uden omtanke for at få overstået deres besvarelse i en fart. For eksempel ved konsekvent at vælge samme svarmulighed hele vejen igennem et spørgeskema, der er opbygget af skalaer.

Som afsender får du kun øje på satisficing ved at granske besvarelserne nøje. 

Undgå at forstærke survey fatigue

“Men hvad stiller jeg op mod survey fatigue?” tænker du måske. 

Svaret er, at du ikke kan fjerne dine respondenters survey fatigue. Du kan ikke engang sætte den midlertidigt ud af kraft. 

Men du kan undgå at forstærke den.

Det gør du ved at lave færre og bedre spørgeskemaer.

Det betyder, at du skal være opmærksom på survey fatigue længe inden, du udsender dit spørgeskema. Faktisk allerede før du går i gang med at udarbejde dit spørgeskema.

Lav færre spørgeskemaer

Fænomenet survey fatigue vil blot vokse, så længe du og andre bliver ved med at producere spørgeskemaer ad libitum. 

Så det bør du holde op med. 

Hver eneste gang du siger – eller hører nogen sige – “Lad os lave et spørgeskema!”, skal du træde et skridt tilbage og grundigt overveje, om det virkelig er nødvendigt. 

Det kan du få inspiration til i podcastepisoden Skal du lave spørgeskema, så lad være! fra Scrum med mere, hvor jeg deltager.

Tænk kreativt: Måske kan du finde de data, du søger, andre steder. I registre eller databaser eller i tidligere undersøgelser?

Læs også: Guide: Hvad er desk research, og hvordan kan du gribe det an?

Lav bedre spørgeskemaer

Hvis du efter grundige overvejelser kommer frem til, at du er nødt til at lave et spørgeskema, må du sørge for, at det har så høj en kvalitet som muligt. 

Her må du have fat i dine evner udi spørgeskemadesign. 

Dit spørgeskema skal være så gennemtænkt og veldesignet, at dine respondenter både kan og vil besvare det. 

Det gavner de besvarelser, du får: Du får flere besvarelser, og svarene bliver af bedre kvalitet, fordi respondenterne vil være mindre tilbøjelige til at ty til satisficing.

Samtidig kan du med et veldesignet spørgeskema – forhåbentlig – sætte gang i en positiv spiral, hvor respondenterne vil være mindre afvisende over for det næste spørgeskema, der havner på deres bord.

Godt spørgeskemadesign afføder med andre ord god spørgeskema-karma.

Finpuds dine evner som spørgeskemadesigner

Hvis du trænger til at pudse dine evner som spørgeskemadesigner af, kan du finde gode råd og vejledninger i bogen Spørgeskemaer der virker, som jeg har skrevet sammen med Ida C.R. Jakobsen.

Har du konkrete spørgsmål til spørgeskemadesign, er du velkommen til at sende dem til den brevkasse om emnet, som Ida C.R. Jakobsen og jeg driver.