Du har kun mulighed for at inddrage få deltagere i en kvalitativ undersøgelse. Derfor skal du tænke nøje over hvilke kriterier, de skal opfylde.
Opdateret 30. juni 2021
Når du skal i gang med at lave en kvalitativ undersøgelse, er der mange ting, du skal overveje. Et af de helt store spørgsmål er, hvilke og hvor mange deltagere du skal inddrage i undersøgelsen.
Hvis du leder efter et entydigt svar på det spørgsmål i metodelitteraturen, kommer du til at lede forgæves. Det er op til dig selv at afgøre, hvem der skal deltage i din undersøgelse, og hvor mange deltagere du har brug for.
Kun få deltagere
Vigtigt at vide er, at der indgår meget få personer i kvalitative undersøgelser. Et sted mellem tre og 20 personer er meget normalt.
Det lave deltagerantal skyldes, at det er enormt tids- og ressourcekrævende både at foretage og at analysere den type undersøgelser. Og din tid og ressourcer sætter en grænse for, hvor mange mennesker, du har mulighed for at inddrage.
Hvis du fx interviewer otte mennesker hver for sig, og hver interview tager en time, skal du påregne yderligere én dag pr. interview til transskribering. Det giver en betydelig mængde data, som du bagefter skal bruge adskillige dage på at sammenholde og analysere.
Læs også: Det får du ud af at transskribere dine interviews.
I bedste fald har du mulighed for at inddrage så mange deltagere, at du opnår datamætning. Det sker, når du begynder at genkende udsagn og adfærd på tværs af deltagerne.
Glem alt om repræsentativitet
“Men hvad – så bliver min undersøgelse da ikke repræsentativ,” tænker du måske. Det har du fuldstændig ret i. Kvalitative undersøgelser har for få deltagere til at kunne være repræsentative i statistisk forstand.
Til gengæld kan kvalitative undersøgelser give dyb og indgående viden om menneskers handlinger, motiver, tankemønstre, overvejelser, normer og værdier.
Det kræver samtaler eller længerevarende observationer og ikke mindst analyse. Og den slags tager som sagt tid.
Læs også: Få mere ud af dine kvalitative data med en todimensionel analyse.
Brug kriterier, når du vælger deltagere
Når du er nødt til at udvælge nogle få deltagere, bliver det vigtigt, at de valgte deltagere kan hjælpe dig til at producere data af høj kvalitet. De skal kunne give dig indgående viden om det emne, du undersøger.
Derfor bør du udvælge deltagere til din kvalitative undersøgelse med omhu. Tænk grundigt over, hvilke kriterier dine deltagere skal opfylde.
Du skal bl.a. overveje om du
- ønsker variation blandt dine deltagere, og på hvilke punkter, deltagerne skal adskille sig fra hinanden.
- skal inddrage lige mange deltagere af hvert køn for at undgå, at ét køn dominerer i undersøgelsen og dermed muligvis skævvrider resultaterne.
Det må du afgøre ud fra formålet med din undersøgelse – hvad det er, du vil vide – og din eksisterende viden om målgruppen.
Lad mig give et par eksempler.
Eksempel 1: Målgruppeanalyse for Folkekirken
Mine daværende kolleger og jeg skulle lave en målgruppeanalyse til et kommende website for Folkekirken.
På det tidspunkt var ca. 80 % af befolkningen medlemmer af Folkekirken, så målgruppen var meget bred og sammensat. Den bredde ønskede vi afspejlet i de to fokusgrupper, vi afholdt.
Alle vores deltagere skulle være medlemmer af Folkekirken. Lige mange mænd og kvinder skulle indgå i fokusgrupperne for ikke at skabe et kønsbias. Derudover skulle deltagerne være spredt på forskellige kriterier:
- Halvdelen skulle komme fra Jylland og halvdelen fra Sjælland for at skabe geografisk variation.
- Halvdelen skulle tilhøre et landsogn, og halvdelen skulle være tilknyttet et bysogn.
- Halvdelen skulle være over 40 år og halvdelen under.
Kriterierne havde vi opstillet på baggrund af samtaler med en præst.
Eksempel 2: Test af finurligheders kreakasser
Eksemplet stammer fra bogen Effektive brugertest – trin for trin, som jeg har skrevet sammen med Cecilie Steentoft.
Virksomheden Finurligheder fremstiller kreative temakasser og ville for nogle år siden undersøge hvordan kassernes indhold matchede den tiltænkte målgruppe. Målgruppen var børn af begge køn på 5-14 år og deres forældre og bedsteforældre – særligt bedstemødre.
Børnenes aldersgrænse var fastsat efter tidligere observationer af, at det krævede en vis motorisk udvikling at bruge kasserne, og at interessen for kasserne aftog i teenagealderen. Bedstemødrene var en del af målgruppen, fordi gruppen typisk har god tid til kreative sysler med børnebørnene.
Finurligheder opstillede følgende kriterier for familiegrupper, som skulle indgå i undersøgelsen:
- Forældre/mor/far med pige i alderen 5-12 år
- Forældre/mor/far med dreng i alderen 5-12 år
- Forældre/mor/far med søskende i alderen 5-12 år
- Bedstemødre med børnebørn i alderen 5-12 år.
Det var desuden et kriterium, at børnene skulle være vilde med at lave kreative aktiviteter, mens forældre og bedstemødre skulle være interesserede i at lave kreative sysler med deres børn/børnebørn og samtidig betegne sig selv som ikke-kreative.
Rekruttering er næste skridt
Inden du lader potentielle deltagere indgå i din undersøgelse, skal du dog screene dem for at finde ud af, om de lever op til de ønskede kriterier.
Det gør du ved ganske enkelt at spørge dem. Til målgruppeanalysen for Folkekirken bad vi potentielle deltagere om at oplyse deres alder og bopæl samt bekræfte deres medlemskab af Folkekirken. Deres køn kunne vi selv observere.
Hvis du har brug for hjælp til at klarlægge kriterierne for deltagere til netop din undersøgelse, er du velkommen til at kontakte mig.
Fotos: Shvets Anna via Pexels, Finurligheder og Visit Faaborg.
