Er det virkelig besværet værd at transskribere sine interviews? Ja, hvis du vil undgå at frasortere potentielt vigtige data.
Opdateret 6. marts 2023
Hvis du har prøvet at transskribere kvalitative interviews, ved du, at det er hårdt arbejde. Det tager tid, og det kræver koncentration at omdanne en lydfil til skrift.
I akademiske sammenhænge er det kutyme at transskribere sine interviews. I andre sammenhænge ikke nødvendigvis.
Når du interviewer, kan det være fristende at droppe transskriptionen og slippe for det tidskrævende og ikke altid lige spændende arbejde, det er at transskribere.
For hvad er det egentlig, du får ud af at transskribere dine interviews?
Spørgsmålet er særligt nærliggende at stille, hvis du i forvejen har optaget interviewene på lyd eller video, eller hvis du har taget noter under interviewene. Er det så ikke fint nok bare at bruge noter eller optagelser?
Mit svar er, at du er nødt til at skelne mellem, hvad du har brug for til dokumentation, og hvad du har brug for som analysemateriale.
Dokumentation og analysemateriale
Uanset om du tager noter, optager og/eller transskriberer lyden fra et interview, omdanner du den mundtlige samtale til data. Data, som du kan bruge, dels som dokumentation og dels som analysemateriale:
- Dokumentation for, at interviewet fandt sted, og hvad der blev sagt undervejs.
- Et materiale, du kan bearbejde i en analyse.
Kravene til dokumentation og til analysemateriale er imidlertid ikke nødvendigvis de samme. Det betyder, at noter, optagelser og transskriptioner ikke alle lige velegnede til henholdsvis dokumentation og analyse.
Krav til dokumentation
Lad os først se nærmere på kravene til dokumentation.
I en erhvervsmæssig sammenhæng er kravene til dokumentation typisk ikke lige så høje, som de er i den akademiske verden. Derfor kan noter og optagelser være acceptabel dokumentation.
En faggruppe, som har brug for at dokumentere interviews, er user experience designere – UX’ere.
Jeg har fulgt seks UX’ere diskutere transskriptioner på Facebook. Flere af dem udtaler, at de aldrig har oplevet en efterspørgsel på dokumentation i form af transskriptioner.
Halvdelen af UX’erne i tråden dokumenterer deres interviews med videoptagelser, mens den anden halvdel bruger noter taget under interviewet som dokumentationsform.
Eksempelvis siger Camilla (hvis rigtige navn, jeg har ændret):
“Lige nu laver jeg ca. 50 eksplorative interviews hvert halve år. Jeg fungerer som interviewer, og min kollega tager noter. I dette tilfælde er noterne fint rækkende for både de deltagende virksomheder og slutkunden, en offentlig styrelse.”
Du filtrerer dine data, når du tager noter
Betyder det, at du roligt kan droppe transskriberingen af dine interviews? Nej.
For ud over dokumentation har du brug for et grundlag for din analyse af interviewene. Og her kommer noter til kort, fastslår Maria Rosala fra Nielsen Norman Group i artiklen Why user interviews fail:
“Even a good notetaker can miss things, as it’s virtually impossible to capture everything that was said verbatim.”
Som notetager filtrerer du dine data voldsomt – måske uden at være klar over det.
Du kan langtfra nå ordret at nedskrive alt, interviewpersonen siger. Du bliver nødt til at udvælge noget, og her vil du vælge det, du du tolker som nøgleord og nøgleudsagn.
Noter er biased
Hvad du som notetager tolker som det vigtigste, hænger rigtig meget sammen med dine egne forudantagelser og forventer, og det skaber et bias, forklarer Maria Rosala:
“The reported findings are colored by personal biases, as it’s easy to favor or recall insights that support pre-existing beliefs about your users.”
Du risikerer med at andre ord at frasortere udsagn, der forekommer dig irrelevante eller uinteressante i interviewøjeblikket. Samtidig mister du uvægerligt en masse nuancer, når du tager noter og må sammenfatte komplekse udsagn i få ord.
Læs også: Bias: Når dit eget perspektiv skygger for brugerens.
Det gælder særligt, når du tager noter under selve interviewet. Er dine noter baseret på gennemlytning af optagelser, har du mulighed for at få flere nuancer med. Men du vil stadig foretage en udvælgelse.
Få alt med ved at transskribere
Maria Rosala anbefaler altid at optage interviews og lade transskriberede optagelser udgøre analysematerialet.
“Analyzing transcripts is much better than relying on patchy notes or memory. You’ll stay closer to the data for longer, and you’ll be less likely to leap to conclusions that aren’t supported by the data,” skriver hun.
Fordelen ved at bruge transskriptioner som analysegrundlag, at du ikke på forhånd filtrerer dine data. Alt kommer med.
Så hvis du tilstræber at undgå bias i din analyse, er transskriptionen det bedste valg.
Valget er dit
Kort sagt: Selv om noter og optagelser i nogle sammenhænge er acceptable dokumentationsformer, er de mangelfulde som analysemateriale.
Valget er selvfølgelig dit, men du skal vide, hvad du fravælger – og hvad du risikerer – ved ikke at lave en transskription.
Hjælp at hente
Hvis du skal i gang med at transskribere og er i tvivl om, hvordan du skal gribe opgaven an, er der hjælp at hente i Textservices guide til transskribering.
Hos Textservice finder du også nyttige tips til at lave gode lydoptagelser, som er alfa og omega, når du skal transskribere.
Kniber det med at finde tid til at udføre arbejdet, kan du overveje at købe hjælp til transskribering udefra.
Endelig kan du benytte dig af tjenester til automatisk transskription. Men det er en helt anden historie, som du kan læse om i indlægget Skal du lade kunstig intelligens transskribere dine lydfiler?
Dette er en opdateret version af et indlæg, der blev udgivet første gang i juli 2019.
