Det får du ud af at transskribere dine interviews

Er det virkelig besværet værd at transskribere sine interviews? Ja, for du får adgang til data, du ellers ville have mistet. Du kan transskribere selv, eller du kan lade andre om det.

Hvis du har prøvet at transskribere interviews, ved du, at det er hårdt arbejde. Det tager tid, og det kræver koncentration.

I bogen Interview anslår Steinar Kvale og Svend Brinkmann, at det tager syv timer at transskribere én times interview. Vel at mærke hvis den person, som transskriberer, har erfaring med opgaven og gode hjælpemidler. 

Det kan være fristende at lade være. Især hvis du har taget noter undervejs og kan i øvrigt også huske det meste af, hvad der blev sagt.

Du husker sikkert ikke som en elefant, når du skal genkalde dig dine interviews. Derfor skal du transskribere.

Noter og din hukommelse frasorterer information

Men noter og din hukommelse kan ikke erstatte en transskription.

Som notetager filtrerer du dine data voldsomt – måske uden at være klar over det. 

  • Du kan ikke nå ordret at nedskrive, hvad interviewpersonen siger. Så du noterer dig det i talestrømmen, som skiller sig ud. Det, du tolker som nøgleord og nøgleudsagn.
  • Du sammenfatter lange talestrømme i nogle få ord.
  • Du springer udsagn over, fordi de minder om noget, som allerede er blevet sagt.
  • Du springer udsagn over, fordi de forekommer dig irrelevante eller uinteressante i interviewøjeblikket.

Eller som Maria Rosala fra Nielsen Norman Group udtrykker det i artiklen Why user interviews fail:

“Only the memorable insights are reported; some important insights or nuances are lost. The reported findings are colored by personal biases, as it’s easy to favor or recall insights that support pre-existing beliefs about your users.”

Du vælger, hvilke informationer du medtager

Når du forlader dig på dine noter og din hukommelse, forvrider du ikke bare informationen. Du mister også en masse information.

Og det er en skam. For den store informationsmængde er netop én af grundene til at vælge at lave kvalitative interviews.

Lydoptagelser af et interview indeholder fx 

  • svar på de ting, du har spurgt om
  • detaljeret information om interviewpersonens syn på verden, som hun kommunikerer gennem sit ordvalg og sin sprogbrug
  • en masse oplysninger, som du ikke har haft fantasi til at bede om
  • ikke-verbale signaler og reaktioner som tøven, suk og latter
  • information om interviewpersonens dialekt og tonefald. 

Det er ikke sikkert, du har brug for det hele. Men du har adgang til det hele og kan derfor sortere irrelevante oplysninger fra på en kontrolleret måde.

Hvis du selv transskriberer

Mange vælger selv at transskribere deres lydmateriale. Det er der god grund til. 

Gennem processen lærer du dine data godt at kende, og du får samtidig lejlighed til at evaluere din interviewteknik.

Kvinde med høretelefoner, der skriver på computer. Måske er hun i gang med at transskribere?

Hvis du selv transskriberer, så brug et program til at justere afspilningshastigheden af lydfilen. Det kan spare dig megen tid, fordi du slipper for konstant at skulle afbryde og genoptage afspilningen. 

Den slags programmer findes der heldigvis mange af, og du kan finde nogle af dem omtalt i Textas guide til transskribering, hvor du også kan læse om transskriberingsregler.

Hvis andre transskriberer for dig

Hvis du ikke selv har tid til at udføre arbejdet, kan du overveje at købe hjælp til transskribering udefra. Flere og flere bureauer tager sig af den slags. 

Hvis dit interview foregik på engelsk er du heldig. Så kan en tjeneste som Otter.ai klare sagen for dig ganske gratis. Eller du uploade din lydfil som en privat YouTube-fil og bede YouTube lave undertekster, som du bagefter downloader – så har du en gratis transskription. Det virker desværre ikke på dansk (jeg har tjekket).

Hvis andre transskriberer for dig, så husk altid at tjekke kvaliteten af resultatet ved at gennemgå transskriptionen, mens du lytter til lydfilen.

Klar til datanær analyse

Når du har din transskription, er du klar til at gå i gang med en datanær analyse.

Når du er færdig med at transskribere, er du klar til en datanær analyse af dine interviews.

En god guide til den del af processen er Interaction Design Foundations artikel om at lave en datanær, tematisk analyse ved hjælp af kodning, skrevet af Ditte Mortensen.

Du kan måske også finde inspiration i et indlæg her på bloggen: Få mere ud af dine kvalitative data med en todimensionel analyse.

Hvis du får brug for en hjælpende hånd med analysen, er du altid velkommen til at henvende dig til mig.

Valget er dit

Jeg håber, indlægget her har givet dig indblik i, hvad du får ud af at transskribere dine data. 

Valget er selvfølgelig dit, men du skal vide, hvad du fravælger – og hvad du risikerer – ved ikke at lave en transskription.

God fornøjelse med det. 


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *