Når du laver kvalitative interviews, kan du være ude for følelsesudbrud, fx i form af gråd, hos dine interviewpersoner. Dem skal du som interviewer forebygge, håndtere og læse.
Hvis kvalitative interviews hører til blandt dine arbejdsmetoder, taler du sikkert indimellem med mennesker om følsomme emner. Personlige emner, som det kan være ubehageligt eller skamfuldt for interviewpersonerne at sætte ord på.
Følsomme emner kan fx være privatforbrug, familiekonflikter, spisevaner, mobning og alvorlig sygdom. Det kan være emner, du tematiserer direkte i interviewet eller emner, som dukker op undervejs i samtalen.
Den slags emner kan fremkalde følelsesudbrud. Dem skal du som interviewer være i stand håndtere på en måde, der både er menneskelig og professionel.
Fordi følelsesudbruddene typisk bringer dine interviewpersoner i forlegenhed, skal du også sørge for, at de har en chance for at styre udenom dem ved at orientere om interviewets emne på forhånd.
Endelig skal du være i stand til at se følelsesudbrud som en del af dit datamateriale, og du skal kunne trække den information ud af de følelsesladede reaktioner, som de rummer.
Hvordan du bærer dig ad med det, kan du læse om her i indlægget.
Da min interviewperson græd
Lad mig starte med at give et eksempel på et følelsesudbrud fra mit eget arbejdsliv.
For omkring et halvt år siden interviewede jeg personer med stomi. At få en stomi er en stor omvæltning i et menneskes liv, og at have stomi er tabubelagt, skriver Netdoktor.
Omdrejningspunktet for mine interviews var en ny app til folk med stomi, som interviewpersonerne blev bedt om at forholde sig til.
Én kvinde blev så berørt over at se sine egne udækkede behov i forbindelse med stomien spejlet i en app, at hun græd.
At have med en grædende interviewperson at gøre var en ny situation for mig. Jeg spurgte min følelsesmæssigt berørte interviewperson, om hun var okay, og på den måde anerkendte jeg følelsesudbruddet.
I dag tænker jeg, at jeg håndterede situationen nogenlunde, men at jeg kunne have håndteret den endnu bedre.
Vigtigt at forebygge følelsesudbrud
Ud over at anerkende interviewpersonens følelser, kunne jeg have forsøgt at forebygge, at følelsesudbruddet skete.
For med følelsesudbrud blotter vores interviewpersoner sig, og de overskrider den forventede adfærd i en interviewsituation. Det ved de godt, og det gør dem forlegne og ubehageligt til mode.
Dermed skaber følelsesudbruddet en etisk gråzone, hvor vi som interviewere risikerer overtræde American Anthropological Associations første forskningsetiske bud, der hedder “Do not harm” ved at gøre skade på interviewpersonens velbefindende.
En anden god grund til at forebygge følelsesudbrud er, at det kan være svært at genoptage interviewet igen bagefter.
Sådan burde jeg have gjort
Jeg kunne have gjort, som Elizabeth Allen foreslår i en tråd på Twitter. Her kommer hun ind på fire ting, som kvalitative interviewere kan gøre for at forebygge og håndtere stærke følelsesudbrud hos interviewpersoner.
Elizabeth Allen er ph.d. i kognitiv psykologi og grundlægger af Brazen UX. Hun indleder sin tråd sådan her:
I de næste afsnit får du mine bearbejdede versioner af Elizabeth Allens fire punkter.
# 1. Afstem forventninger
Læg ud med at give et kort overblik over interviewets indhold: Hvilke temaer vil du komme ind på? Så ved interviewpersonen, hvad han kan forvente.
Lad din interviewperson vide, at han ikke er forpligtet til at svare på alle din spørgsmål. Hvis der er spørgsmål, han ikke ønsker at svare på, er han i sin gode ret til at lade være.
Gør det også klart, at han kan afslutte interviewet til enhver tid uden at miste sin evt. kompensation af den grund.
# 2. Etablér tovejskommunikation
Hvis interviewet ikke foregår ansigt til ansigt, så lav hellere video- end telefonopkald. Det gør det lettere at skabe en god kontakt til interviewpersonen, og I kan pejle jer ind på hinanden løbende, fordi I kan læse hinandens ansigtsudtryk og kropssprog.
Spørg, om din interviewperson har nogen spørgsmål, inden I starter. På den måde giver du ham lejlighed til at lufte evt. bekymringer eller gøre opmærksom på temaer, han helst ikke vil ind på.
# 3. Anerkend følelserne
Hvis personen viser stærke følelser, så lad være med at ignorere dem. Vis, at du har set dem. Græder interviewpersonen, så spørg ham, om han er okay, og om der er noget, du kan gøre for ham.
Tilbyd, at I kan holde en pause eller skifte emne. Hvis du foretager interviewet ansigt til ansigt, kan du slukke for dit optageudstyr og finde snacks og drikkevarer frem for at give interviewpersonenen lejlighed til at sunde sig lidt.
# 4. Tag hensyn
Når interviewpersonen er klar til det, skal du genoptage interviewet på en måde, så du tager hensyn til hans følelser.
- Mind interviewpersonen om, at han ikke er forpligtet til at svare på alle spørgsmål, og at han til enhver tid kan afslutte interviewet og stadig blive kompenseret.
- Gør det klart, at du sætter stor pris på, at interviewpersonen vælger at dele sine tanker og oplevelser med dig.
- Hvis samtalen drejer sig i retning af det tema, der fremkaldte følelsesudbruddet før, så tjek med interviewpersonen, at han er okay med at fortsætte i den retning.
Følelser er også data
Elizabeth Allens perspektiv på følelser i interviewsituationen er, at de skal forebygges og – hvis de opstår – anerkendes.
Et andet perspektiv tilbyder Lotte Svalgaard, ph.d. i organisationspsykologi. I en en kronik i Jyllands-Posten skriver hun, at følelsesudbrud er autentiske ytringer, der indeholder vigtig information:
“Følelser er registrerbare data, der indeholder vigtig information: om os selv, om relationen til dem, vi er sammen med, om gruppen, vi er en del af, og om situationen, som vi indgår i. Følelser kan hjælpe os til at skabe mening og til at forstå, hvad der er på spil. Følelser er brugbare kilder til information, og vi skal fastholde dem længe nok til at skabe mening i dem og afkode deres betydning. En følelse af fortabthed siger f.eks. ikke kun noget om ejeren af følelsen. Den siger også noget om øjeblikket og om den sammenhæng, vi er en del af. Altså er vores følelser handlingsanvisende og retningsgivende for det, der er vigtigt at handle på.”
Følelser er med andre ord enormt informationsrige. En slags maggiterninger af koncentreret betydning, som kan bringe os langt i vores forståelse af en sammenhæng.
Læs din interviewpersons følelsesudbrud
Det betyder selvfølgelig ikke, at du som interviewer bevidst skal forsøge at fremkalde følelsesudbrud. Det ville ikke være etisk korrekt.
Men du skal være i stand til at se evt. følelsesudbrud som en del af dit datamateriale, og du skal kunne trække den information ud af dem, som de rummer.
Hvilken information rummede min interviewpersons gråd?
Den pegede på en smerte over at have været overladt til sig selv i den første tid med stomi. Over ikke at fået tilstrækkeligt med hjælp og støtte.
Det var den hjælp, som appen nu tilbød. Dermed gav interviewpersonens følelsesudbrud en stærk indikation af, at appen løser et reelt problem for de kommende brugere.
Dine erfaringer?
Det korte af det lange: Følelser i interviews kræver opmærksomhed.
Du skal som interviewer forebygge dem, du skal håndtere dem, og du skal læse dem.
Jeg håber, indlægget her har givet dig inspiration til, hvordan du kan gøre alle tre dele.
Hvis du selv har erfaring med eller bare tanker om følelser under interviews, er du meget velkommen til at lægge en kommentar i feltet herunder.
