Workshops kan bruges til meget andet end brainstorms. Her får du tre eksempler på, hvordan workshop kan bruges til ikke-idéudviklende formål.
Opdateret den 10. august 2022
Workshoppen en af de metoder, du har til din rådighed, når du vil inddrage folk i en del af et forløb. En workshop et møde, hvor et antal personer deltager i en proces med et kreativt element.
Mange bruger workshops i forbindelse med idéudvikling.
Men workshops kan bruges til meget andet end brainstorms og beslægtede aktiviteter. Du kan bruge workshops til at skabe, undersøge og bearbejde viden.
Her får du tre eksempler på, hvordan workshop kan bruges til ikke-idéudviklende formål.
# 1: Brug workshops til at dokumentere erfaringer
I en lokalafdeling af den landsdækkende forening Senior Erhverv dokumenterede medlemmer ved en workshop deres egne erfaringer med foreningen.
Det skete ved at medlemmerne i grupper besvarede en lang række spørgsmål om bl.a.
- hvordan de havde hørt om foreningen
- hvorfor de blev medlemmer
- hvordan de oplevede mødet med foreningen.
Svarene blev efterfølgende brugt til at kortlægge medlemmernes brugerrejse. Ud fra den lagde foreningens bestyrelse en strategi for at øge engagementet og aktivitetsniveauet blandt medlemmerne.
Du kan læse mere om workshoppen og om resultatet af den i indlægget Medlemsrejsen blev kortlagt på en engagerende måde.
# 2: Brug workshops til at udforske data
For projekt Bedre Barsel lavede en håndfuld antropologer 15 individuelle interviews og 12 fokusgrupper. Det giver rigtig meget data – og hvad stiller man op med så stort et datamateriale i et projekt ledet og drevet af frivillige?
Bedre Barsel er finansieret gennem crowdfunding, og derfor gav det god mening inddrage projektets støtter i at identificere og prioritere indsigter i datamaterialet.
Det skete ved en workshop, hvor Tovejs’ dialogspil blev brugt til at præsentere dele af datamaterialet og facilitere en dialog om det.
Gennem spillet fandt workshoppens deltagere sammen frem til, hvilke indsigter, det er vigtigst at arbejde videre med.
Se også indlægget Dialogspil hjælper til bedre barsel.
# 3: Brug workshops til at stille spørgsmål
Workshops egner sig også glimrende til at stille spørgsmål.
I indlægget 5 alternativer til den klassiske brainstorm skriver jeg om, hvordan en brainstorm på spørgsmål kan give en dybere, fælles forståelse af et emne eller problemfelt.
En mere avanceret version af samme øvelse beskriver antropolog og designresearcher Chris Marmo i artiklen Making sense together på Medium.com:
Han har udviklet et spil, som forskere kan bruge til at afklare, hvilke data de ønsker at producere. Spillet hjælper forskerne med at skabe forbindelser mellem deltagerperspektiver, temaer og datasæt.
Chris Marmos artikel giver i øvrigt også andre eksempler på, hvordan workshops kan bruges til at dokumentere erfaringer og udforske data.
Workshops, der giver værdi
Jeg håber, du har fået inspiration til nye måder at bruge workshops på.
Indlægget her har fokuseret på formålet med workshoppen, hvilket er det første, du bør overveje, når du vil holde en workshop.
Når du har styr på det, skal du overveje aspekter som indhold, forløb og workshopledelse. Det kan du læse meget mere om i min bog Værdiskabende workshops – trin for trin.
Bogen guider dig igennem den proces, det er at afholde en workshops fra start til slut. Den er spækket med eksempler på workshops i forskellige brancher og sektorer og med vidt forskelligt formål.
Hvis du vil afgøre, om bogen er noget for dig, kan du læse et kapitel helt gratis.
Der mere inspiration at hente i e-hæftet “5 ideer til aktiviteter i din næste workshop eller fokusgruppe”, som du får tilsendt kvit og frit ved at tilmelde dig Tovejs’ nyhedsbrev:
Foto: Stephan Röhl via Flickr.