Designerne er hovedpersonerne i Christian Basons bog til ledere om design som proces. Til gengæld kommer brugerne til at spille en ret passiv rolle.
Anmeldelse af “Form fremtiden – designledelse som innovationsværktøj” af Christian Bason, Gyldendal Business.
I daglig tale bruges ordet “design” om en egenskab ved et produkt. Noget design kan fx være dansk. Eller minimalistisk.
I sin bog “Form fremtiden” præsenterer Christian Bason fra Dansk Design Center et udvidet designbegreb, hvor “design” også kan dække over en skabende proces.
Om designprocessen skriver han:
“Processen er visuel og eksperimenterende og har menneskers oplevelser og adfærd som omdrejningspunkt. Resultaterne kan være grafiske eller fysiske produkter, serviceprocesser, systemer, eller organisation- og forretningsmodeller.”
En ledelsesopgave
At sætte en sådan proces i gang er en ledelsesopgave og noget, ledere bør gøre, når de ser et behov for nytænke organisationens produkter og services.
Den pointe er Christian Basons ærinde med bogen. Han henvender sig først og fremmest til ledere med det formål at inspirere dem til at igangsætte designprocesser i deres organisationer.
Men andre kan også læse med, for bogen giver en indføring i designprocessen (eller design thinking-processen, om man vil) og dens værktøjer. Det sker gennem tre dele med følgende titler:
- Udforsk problemrummet
- Skab nye løsninger
- Gør fremtiden konkret.
Brugere og designere i designprocessen
I del 1 betoner Christian Bason, hvor vigtigt det er at sætte tid af til at lære brugerne og deres behov at kende – vel at mærke på en systematisk og professionel måde.
Det budskab kan kun glæde en læser med min antropologiske baggrund, og jeg håber, at bogens kernelæsere – lederne – tager det til sig.
Når det er sagt, har jeg en indvending.
Bogens forfatter er direktør for brancheorganisationen Dansk Design Center, og man fornemmer i bogen en tydelig agenda om at fremme designfaget og designernes muligheder for job og indflydelse i virksomheder og organisationer.
Men måske er det også en svaghed ved bogen, at designfagligheden udpeges som afgørende i innovationsprocesser?
Brugerne som statister
Fremhævningen af designerne betyder, at brugerne skubbes ud på sidelinjen. De bliver statister i designprocessen, hvor deres funktion er at levere data ved at lade sig interviewe, observere osv.
Brugerne er i “Form fremtiden” genstand for designernes bestræbelser, men ikke aktører i bestræbelserne.
En tilgang som co-design behandles yderst kortfattet i bogen, og her er det medarbejderne, ikke brugerne, som inddrages i designprocessen på linje med designerne.
Dobbelt eller tredobbelt værdi?
Sidst i bogen er et kapitel med titlen “Gå efter dobbelt værdi”.
Her beskriver forfatteren, hvordan designprocesser kan skabe dobbelt værdi for organisationen, så både brugerne og organisationen selv får udbytte af processen:
- Brugerne får udbytte i form af et nyt eller bedre produkt.
- Organisationen får – udover fx mersalg eller bedre borgertilfredshed – udbytte i form af øget medarbejdertilfredshed, innovationshastighed og udvikling eller tilførsel af kompetencer til nytænkning.
Jeg er ganske enig i, at designprocesser kan skabe dobbelt værdi. Et større fokus på co-design ville endda gøre muligt at tale om tredobbelt værdi, hvor brugerne også får værdi gennem inddragelsen og gennem samarbejdet med designerne: De engageres i en løsning, får ejerskab over den og får handlekraft.
Den tredobbelte værdi ser jeg især som relevant i forbindelse med social innovation eller samskabelse.
Klar, men designercentrisk
Lad mig til slut samle op:
“Form fremtiden” er logisk opbygget, har en klar målgruppe og et tydeligt budskab.
Som den læser, jeg er, kobler jeg mig især på budskabet om at bruge tid på brugerne og deres verden.
Men jeg ærgrer mig over, at det stærke fokus på designerne og deres faglighed skubber brugerne ud på sidelinjen.
