Med spørgemetoden probing kan du få indsigt i dine brugeres oplevelser uden selv at være til stede. Det kan være at foretrække i forskellige situationer.
Opdateret 3. februar 2017.
Du er sikkert stødt på smileyterminaler på rastepladser og i supermarkeder. Det er standere, hvor du kan afgive din feedback på stedets service ved at trykke på en smiley.
Svarmulighederne er typisk begrænset til fire stk., og den viden, man får ud af sådanne terminaler, har jeg ikke stor tiltro til. Når jeg alligevel nævner dem her, er det fordi, smileyterminaler kan siges at være meget simple probes.
Hvad er en probe?
Ordet “probe” betyder både “undersøgelse” og “ubemandet rumfartøj” på engelsk, og ligesom et ubemandet rumfartøj indsamler en probe på egen hånd informationer om sin omverden. Dvs. uden at en interviewer er til stede.
Modsat smileyterminaler stiller probes åbne spørgsmål og opgaver, hvor svarmulighederne ikke er fastlagt på forhånd, men helt op til brugerne.
Her er eksempler på 3 situationer, hvor det er relevant at bruge probes:
1. Når deltagerne skal være tilfældige
Jeg har bidraget på sidelinjen til et projekt, der handler om at skabe en probe, der kan fungere som et kvalitativt dataindsamlingspunkt i Aarhus by. Projektets titel er City Experience Probe. Det er finansieret af EU og udført af virksomheden Empati Design.
Tanken er, at tilfældige forbipasserende skal interagere med en fysisk probe og frivilligt afgive oplysninger om deres oplevelser, holdninger og følelser til den. Dermed producerer proben små snapshots af aarhusianernes indre liv uden at en interviewer behøver at være til stede.
Billedet herunder viser en prototype af proben under udvikling:
Projektmagerne ser det som en fordel, at der ikke sker nogen udvælgelse af interviewpersonerne på forhånd – ud over den udvælgelse, der ligger i at placere proben i et bestemt område på et bestemt tidspunkt på døgnet.
Det skaber mulighed for at få indblik i meget forskellige menneskers oplevelser.
Desuden kan proben i bedste fald etablere et både åbent og fortroligt rum med sin informant, som fx en gadeinterviewer i nogle tilfælde kan have svært ved, fordi vedkommende tilhører et bestemt køn, aldergruppe og socialklasse.
2. Når deltagerne skal have ro
Probing er også en oplagt spørgemetode, når man ikke vil forstyrre sine deltagere unødigt.
Det var den vigtigste grund til, at jeg valgte metoden, da jeg ville undersøge specialestuderendes hverdag og arbejdsprocesser.
Jeg ville følge dem over flere uger, der hvor de var, men samtidig give dem arbejdsro. Det harmonerede dårligt med en ellers oplagt metode som kontekstuelle interviews.
Derfor valgte jeg at bruge metoden mobile probes, hvor deltagerne fik og besvarede spørgsmål og små opgaver på deres smartphones.
Spørgeformen gav deltagerne mulighed for at svare, når det passede ind i deres arbejdsdag, og spørgsmål og opgaver var udformet, så de ikke var tidskrævende at svare på.
Andre grupper, der ligesom specialestuderende kan have brug for ro, kunne være nybagte forældre.
De kan have svært ved at afsætte tid til traditionelle interviews, men vil have mulighed for at svare på spørgsmål og opgaver på deres telefoner, når det passer ind i babyens døgnrytme.
3. Når deltagerne er langt væk
Probing kan desuden være en relevant spørgemetode i situationer, hvor målgruppen er geografisk spredt og de enkelte informanter befinder sig langt væk fra det sted, hvor interviewet helst skulle foregå.
Det kunne være mennesker, som er undervejs eller på rejse som turister, langturschauffører, musikere på turné osv.
Eller buspassager. Arriva og Movia valgte i 2010 metoden til at undersøge buspassagers oplevelser – se videoen herunder:
Inden du går i gang med at probe
Jeg håber, du har fået nogle ideer til, hvornår det kan være relevant for dig at bruge probing som spørgemetode.
Inden du går i gang med at bruge metoden, skal du være klar over, at den resulterer i data, som kan være sværere at fortolke data fra traditionelle interviews. Derfor skal du muligvis supplere din undersøgelse med andre datakilder.
Det skriver jeg mere om i indlægget Hvorfor puttede naboen sit afklippede hår i lommen – og hvad har det med mobile probes at gøre?
Du kan også læse nærmere om metoden i to forskningsartikler, jeg har været med til at skrive
