Aristoteles kan lære dig, hvordan du kan opbygge en workshop, så dine deltagere får en gribende og helstøbt oplevelse. Det er fx ikke ligegyldigt, hvornår du indlægger pauser.
Jeg har tidligere anmeldt Henning Sejer Jakobsens bog “Kunsten at gennemføre en workshop”.
Især var jeg begejstret for forfatterens forslag om at skabe et dramatisk forløb i workshoppen.
Dramaets evne til at engagere
Et dramatisk forløb skaber og fastholder engagement og motivation hos workshoppens deltagere, skriver Henning Sejer Jakobsen.
Jeg tror, han har ret. Fra min egen forskning i storytelling ved jeg, at det at tage del i et (fiktivt) drama – både mens det står på og bagefter, som fortolker – er engagerende.
Dramaets evne til at engagere kan man som workshopleder fx udnytte ved at indlægge et dramatisk højdepunkt før en længere pause i workshoppen.
De følelser, højdepunktet vækker, er stærke nok til at vare hele pausen, så deltagernes motivation for at deltage i workshoppen forbliver intakt.
Hvis Aristoteles skulle holde en workshop
Henning Sejer Jakobsen beskriver en hel række dramatiske modeller, workshopledere kan lade sig inspirere af. Jeg vil nøjes med én: Den aristoteliske.
Hvis den dramatiske grundstruktur, som stammer fra Aristoteles, lægges ned over en workshop, ser resultatet ud, som det, jeg nu beskriver. Frit efter “Kunsten at gennemføre en workshop”.
Ved workshoppens begyndelse bliver deltagerne introduceret for hinanden, for scenen og for opgaven, som skal løses.
Begyndelsesfasen er slut, når deltagerne føler sig trygge ved hinanden, og der er blevet etableret et fælles mål at stræbe efter.
Workshoplederen spiller en aktiv rolle i forhold til at etablere en tryg og konstruktiv atmosfære.
Den intense midte
I midten af workshoppen uddybes opgavens dilemma og paradokser. Deltagerne forstår, hvor kompleks opgaven er.
Ideer opstår og udvikles, og mulige løsninger begynder at tegne sig, og når det sker, står deltagerne over for et vendepunkt, som er workshoppens mest intense fase. Her er det en dårlig idé at indlægge lange pauser.
Workshoplederens rolle er mere tilbagetrukket midt i workshoppen, men han eller hun kan træde ind på scenen og introducere forstyrrelser for at øge workshoppens intensitet.
Forstyrrelser kan fx være en ændring i gruppens sammensætning eller nogle benspænd, der tvinger deltagerne til at tænke i andre baner. Det kunne være ved at sætte sig i brugernes sted ved at få tape om fingrene, hvis workshoppens formål er at udvikle hjælpemidler til gigtpatienter.
Løsning og forløsning før slutningen
Men forstyrrelserne må ikke været udformet sådan, at de bremser processen henimod en løsning eller et resultat.
For løsningen eller resultatet udgør workshoppens vigtige klimaks, hvor deltagerne oplever en følelsesmæssig forløsning.
Nu kan de se et resultat af deres arbejde, der enten kan være konkret, fx en tidlig prototype, eller mere abstrakt i form af nye sammenhænge og nye forståelse.
Workshoppens slutning er, hvor trådene samles, og workshoppen som helhed får mening for deltagerne gennem det resultat, som er opnået.
I slutningen træder workshoplederen typisk igen ind på scenen og fortæller deltagerne, hvad workshoppens resultat skal bruges til, og hvad næste skridt bliver.
Få ideer til aktiviteter i workshoppen
Tovejs har udgivet e-hæftet “5 ideer til aktiviteter i din næste workshop eller fokusgruppe”. Få det tilsendt kvit og frit og med det samme ved at skrive dig op herunder.
Du skriver dig samtidig op til at modtage Tovejs’ nyhedsbreve med inspiration og viden om metoder til brugerindsigt.
