E-læring, app-udvikling, markedsføring og servicedesign. Personaer er et alsidigt værktøj, der kan bruges til mange formål.
Opdateret 7. juli 2021
Personaer er fiktive brugerportrætter. En metode, der efterhånden bruges i mange sammenhænge, hvor man ønsker at målrette noget til en bestemt gruppe af mennesker.
Her får du fire eksempler på, hvordan personaer bliver brugt inden for vidt forskellige fagområder.
#1. E-læring
I DONG Energy (nu Ørsted) skulle man udvikle tidssvarende e-læringskurser i forrretningsetik og it-sikkerhed på kraftværkerne til koncernens medarbejdere.
For at gøre kursusindholdet så levende og relevant som muligt, valgte e-læringsteamet at udvikle indholdet med afsæt i en række quick ‘n’ dirty-personaer. Det var personaer baseret på teammedlemmernes kendskab til og egne erfaringer med målgruppen.
Personaerne blev brugt som gennemgående karakterer i de to e-læringsforløb.
Her optrådte de i forskellige scenarier eller cases, som kursisterne skulle tage stilling til. Det kunne handle om at modtage gaver fra kunder: Hvordan forholder man sig til det?
“Ved hjælp af personaer fik vi gjort nogle måske lidt tørre emner – etik og it-sikkerhed – vedkommende og engagerende for kursisterne,” fortæller kursusudvikler Irene Lee Ranstorp. “Kursisterne tog generelt godt imod den narrative form, som vi skabte med scenarierne.”
#2. App-udvikling
På Aarhus Universitet stod jeg i spidsen for et projekt, som skulle lede til et koncept for en app til specialestuderende.
For at kunne målrette appen præcist til de studerendes behov, skabte vi først data om deres arbejdsprocesser og -vaner. Ud fra de data skabte vi personaer i samarbejde med repræsentanter for appens målgruppe.
Resultatet, fem specialestuderende personaer, beskriver hverdagen for forskellige typer af specialestuderende: Hvordan de griber specialeskrivningen an, og hvordan de har det med processen?
Ud fra de beskrivelser kunne vi kortlægge deres behov for støtte fra en speciale-app.
Det gjorde vi ved en workshop, hvor vi udviklede vi et app-koncept med funktionaliteter og indhold, som ramte især de behov, brugerne ikke kunne få dækket på anden vis.
#3. Markedsføring
Joakim Ditlev, der står bag virksomheden Content Marketing DK, arbejder jævnligt med personaer.
I forbindelse med markedsføring repræsenterer personaerne kunder. “Buyer personas,” kaldes de.
“Målet med personaer er at skabe et helt klart billede af, hvem virksomheden ønsker at tale med og herefter bygge og distribuere indhold som er relevant for netop de segmenter,” forklarer Joakim Ditlev.
Han understreger, at det er vigtigt, at ens buyer personas bliver til ud fra viden om faktiske kunders købsbeslutninger. Læs mere i blogindlægget Har du også udviklet personas forkert? på Contentmarketing.dk.
På sitet finder du også et eksempel på en buyer persona i form af Bettina fra Varde, udviklet til fødevareproducenten Dr. Oetkers Facebook-community.
#4. Servicedesign
For at øge sandsynligheden for, at brugergruppernes behov og ønsker bliver tænkt ind i udviklingen af nye tiltag, udviklede man på Hovedbiblioteket i Aarhus seks personaer.
Det skete i forbindelse med projektet Slip brugerne løs.
De seks personaer er baseret på viden om brugerne fra bl.a. tidligere undersøgelser, og de repræsenterer forskellige typer af biblioteksbrugere.
De kan inddrages i forbindelse med planlægning af aktiviteter, indretning af biblioteket, indkøb af materialer osv. Fx kan bibliotekets medarbejdere overveje, hvordan personaerne vil reagere på nye tiltag.
Se de seks personaer i en publikation fra projektet. Her er udviklingsmetoden også ganske nøje beskrevet.
Lav selv personaer
Måske har artiklen givet dig inspiration til, hvordan du kan arbejde med personaer inden for dig fagområde?
Til dig, der gerne selv vil i gang med at lave personaer, har jeg skrevet bogen Valide personaer – trin for trin. Bogen guider dig gennem processen med at fremstille personaer fra start til slut.
I bogen finder du desuden endnu flere cases på arbejdet med personaer.
Det kan også være, du allerede har arbejdet med personaer – enten inden for et af de fagområder, som er nævnt her, eller inden for et helt femte område?
Fortæl mig om det i kommentarfeltet her på siden eller ved at skrive til charlotte@tovejs.dk – så nævner jeg måske din case i et kommende blogindlæg.
Fotos: The LEAF Project på Flickr og DONG Energy.
