Fra rapporten Børneriget

Sådan undgår Børneriget at lave designbrølere

Brugerne har haft stor indflydelse på udviklingen af et nyt hospital for børn og familier.

På Rigshospitalet er de ved at bygge et nyt hospital til børn, unge og fødende. Det skal være verdens bedste.

Så stor en ambition kan kun indfries ved at inddrage brugerne, mener ledelsen bag projektet.

Derfor har brugerne været tænkt ind i projektet fra starten, og de har præget projektet dybt.

Tænkt ind fra starten

Nogle af de aktiviteter, patienter og pårørende har deltaget i i forbindelse med udviklingen af BørneRiget, er

  • indledende styregruppemøder og ledelsesmøder.
  • registrering af egne oplevelser ved hjælp af en app.
  • en todages designcamp om fremtidens brugeroplevelse.
  • en eyetracking-undersøgelse.
  • et brugerpanel.
  • en workshop om fremtidens familiefaciliteter.

De enkelte aktiviteter er beskrevet på BørneRigets hjemmeside.

Indflydelse på design

Brugernes input er blevet omsat til fem overordnede designprincipper som bygninger og organiseringen af hverdagen skal hvile på. De fem principper er:

  1. Integreret leg
  2. Designet til hverdagen
  3. Se mig, spørg mig, lad mig
  4. Den gode rejse
  5. Klare zoner.

Principperne er indgående (og godt) beskrevet i rapporten “Børneriget. Brugeroplevelsen på verdens bedste hospital for børn og familier.

I arbejdet med konkrete løsninger har patienter og pårørende flere gange forhindret designbrølere som det store køkkenalrum som omtalt i en artikel på dr.dk.

De har også hjulpet med at prioritere. Det giver projektleder for BørneRiget Anne-Mette Termansen et eksempel på.

Den alt for store sengestue

På en camp var en gruppe medarbejdere i gang med at designe verdens bedste sengestue.

Sengestuen skulle være på op mod 100 m2, så der kunne være plads til mange overnattende: forældre, søskende, legekammerater. Mente deltagerne.

Så kom nogle forældre på besøg og fortalte, at det var helt urealistisk, at så mange personer ville have tid og mulighed for at overnatte på stuen.

Søskende skal passe deres skole og forældre deres arbejde, så det er typisk kun den ene forælder, der overnatter på hospitalet.

“De pårørende forhindrede os i at lave noget, som var alt for stort i forhold til behovet,” fortæller Anne-Mette Termansen.

“Vi kan ikke regne ud, hvad brugerne tænker”

Brugernes bidrag hjælper med at ramme rigtigt, så hospitalet ikke bare bliver verdens bedste i fagfolkenes egen optik, men også bliver optimalt for patienter og pårørende.

Her slår fagfolkenes egen viden og erfaring ikke til, fastslår Anne-Mette Termansen:

“Uanset hvor kloge og dygtige og erfarne vi er, kan vi ikke regne ud, hvad brugerne tænker. Selv om jeg har 22 års erfaring i sundhedsvæsenet, bliver jeg gang på gang overrasket over brugernes input og udtalelser. Over nuancerne, de tilføjer.”

En del af hverdagen

Den erkendelse deler Anne-Mette Termansen med blandt andre projektdirektør Bent Ottesen, og det betyder, at brugerinddragelse er en rutinemæssig del af hverdagen på deres arbejdsplads.

Brugerne er både inddraget i udviklingsaktiviteterne omkring BørneRiget og i mere driftsorienterede aktiviteter som jobsamtaler.

Hvordan brugerne inddrages i hverdagen, skriver jeg om i blogindlægget Brugerne er med til at skabe en velfungerende hverdag på hospitalet.

Illustrationen er fra rapporten Børneriget. Brugeroplevelsen på verdens bedste hospital for børn og familier af Juliane Marie Centret og ReD Associates A/S.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *