Det er måske ikke svært at få ideer – men det kan være svært at få meningsfulde ideer. Sammen. Derfor har Tovejs har udviklet et dialogspil til formålet.
Som noget særligt forankrer spillet idéudviklingen i empiriske data. Det kan være data fra interviews, spørgeskemaer, observationer og andre former for undersøgende aktiviteter.
Samtidig engagerer spillet forskellige interessenter i idéudviklingen. Det kan fx være medarbejdere og brugere.
Alle kan være med. Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage i spillet.
Stimulerer idéudvikling
Spillet kombinerer to principper for at stimulere idéudvikling:
For det første er det et spil. Det vil sige en leg, som der er nogle regler for.
Den vigtigste regel er, at hverdagens begrænsninger er sat ud af kraft under spillet. Det er okay at få vilde og skøre ideer uden at tænke på, hvad der normalt kan/ikke kan lade sig gøre i deres organisation eller fællesskab, hvad der er økonomisk muligt osv.
Spillets legende element byder, at alle deltagerne bliver engageret i idéudviklingen på en sjov og tempofyldt måde.
For det andet skal spillerne tage udgangspunkt i data. Data som er lokale eller kontekstspecifikke. Det betyder, at idéudviklingen får en ramme at udfolde sig inden for. Den får et konkret afsæt.
Samtidig gør datasættet det nemmere at holde idéudviklingen i gang. Spillerne kombinerer data på kryds og tværs, og der opstår konstellationer, som giver anledning til nye ideer.
Læs mere om spillet og tankerne bag i blogindlæggene Dialogspil hjælper med at gå fra data til ideer og Derfor kan et spil fremme idéudvikling.
Sådan fungerer det
Forud for spillet går en proces, hvor data om det emne, der spilles om, indsamles eller produceres. Efter en grov kategorisering klippes datasættet op i små brudstykker, som klistres på kort.
Spillederen formulerer 2-3 scenarieoverskrifter. Og så er spillet klar til brug.
I løbet af et par timer (plus pauser) opbygger spillerne sammen 2-3 fremtidsscenarier ved at udvælge og kombinere datakort. De må også lave nye kort.
Bagefter opsummerer spillerne selv scenarierne.
Jeg bearbejder resultatet af spillet og formidler resultatet i en rapport eller et andet format efter aftale.
Skal vi snakke?
Er du interesseret i at afklare, om spillet kan være relevant for din organisation? Kontakt Tovejs og lad os tage en uforpligtende samtale.