Mobiletnografi, digitale dagbøger, photovoice og mobile probes er overlappende metoder. I denne guide får du overblik over forskelle og ligheder samt konkrete pejlemærker til at vælge den metode, der passer bedst til dit formål.
Lad os sige, at du laver en undersøgelse, hvor du beder dine undersøgelsesdeltagere tage billeder af situationer i deres hverdag og sende dem til dig.
Er det dermed et mobiletnografisk studie, du udfører? Eller bruger du snarere metoden mobile probes, digital diaries eller photovoice?
Det kan være svært at afgøre, for alle de nævnte metoder overlapper.
Hvorfor er det vigtigt?
Men gør det noget? Er det vigtigt, hvad du kalder din metode?
Ja. Især hvis du er afhængig af, at andre skal vurdere din undersøgelse, enten før eller efter du har udført den. Det kan eksempelvis være en ledelsesgruppe, en styregruppe, en fond eller andre bevillingsansvarlige, eksaminatorer og censorer.
De vil typisk forvente, at du kan beskrive, hvad du gør og hvorfor, og at du sætter din metodebrug ind i en faglig kontekst.
Derfor kommer her en guide til at skelne mellem mobiletnografi og beslægtede metoder. Først en oversigt, og derefter en gennemgang af de enkelte metoder holdt op mod mobiletnografien.
Indhold:
- Hvad er mobiletnografi?
- Digitale dagbøger prioriterer (oprindeligt) deltagernes skrift
- Photovoice prioriterer deltagernes billeder
- Mobile probes har ikke nødvendigvis et etnografisk sigte
- Hvilken metode skal du vælge?
- Husk GDPR
Hvad er mobiletnografi?
Mobiletnografi er en kvalitativ, digital metode, hvor undersøgelsens deltagere ved hjælp af deres smartphones dokumenterer deres handlinger, vaner og overvejelser i relation til et udvalgt fænomen.
Mobiletnografi er mobil, fordi deltagerne rapporterer derfra, hvor de er – også hvis de er på farten. Og etnografisk, fordi metoden gennem en kombination af lyd, billeder og video giver en holistisk indsigt i deltagernes hverdag og kontekst i forhold til det undersøgte fænomen.
En mobiletnografisk undersøgelse foregår typisk over dage eller uger, hvor undersøgelsens deltagere rapporterer fra deres hverdag og besvarer forskellige opgaver ved at skrive, fotografere og filme.
Læs også: Hvad er mobiletnografi, og hvornår skal du bruge metoden?
Digitale dagbøger prioriterer (oprindeligt) deltagernes skrift
Digitale dagbøger er oprindeligt en digital variant af dagbogsstudier – en metode brugt af historikere, medieforskere og andre til at fastholde dagligdags hændelser og oplevelser. Mikrobegivenheder, som ellers let glemmes, og hverdagsrutiner, der tages for givet. Metoden giver samtidig adgang til personlige refleksioner over begivenhederne og de følelser, de medfører.
Her på bloggen kan du læse om, hvordan læringsspecialisten Ditte Kolbæk brugte dagbogsstudier til at få indsigt i, hvordan it-konsulenter i en virksomhed oplevede en ny procedure for vidensdeling.
Et andet eksempel er Nationalmuseets “Del din dag”-projekt.
Oprindeligt er dagbøgerne blevet ført på papir eller skrevet i et tekstbehandlingsprogram og prioriterer på den måde skriftlige bidrag. Men medieudvikling har gjort det muligt at indsamle beretninger om dagligdagen i lyd- og videoformater, så den skriftlige udtryksform ikke længere står alene.
Sådan minder metoden om mobiletnografi
- Deltagerne fremstiller data om deres egen hverdag, som regel ud fra nogle spørgsmål og rammer defineret af researcheren.
- Det foregår gerne over en periode, fx nogle uger.
Sådan adskiller metoden sig fra mobiletnografi
- I nogle tilfælde prioriterer digitale dagbøger skriftlige bidrag.
- Digitale dagbøger med audiovisuelle bidrag kan reelt være svære at skelne fra mobiletnografi. Det gælder eksempelvis forskeren Monika Palmbergers beskrivelse af metoden i artiklen The Digital Diary: A Mobile, Multimodal, and Participatory Method and Part of Digital Ethnography.
Photovoice prioriterer deltagernes billeder
Photovoice er navnet på en metode, hvor undersøgelsesdeltagere tager fotografier, der udtrykker deres synspunkter og oplevelser – ofte ledsaget af en forklaring. Gennem fotografierne inddrages deres perspektiv og deres stemme i undersøgelsen.
Photovoice kombineres tit med fotoelicering (photo-elication på engelsk) – en interviewstrategi, hvor fotografier bliver inddraget som elementer i interviews. Fotografierne kan enten være deltagerens egne, eller de kan være udvalgt af intervieweren.
Læs om, hvordan deltagernes egne billeder i en konkret undersøgelse blev brugt som afsæt for interviews.
Sådan minder metoden om mobiletnografi
- Deltagerne producerer selv billedmateriale, og deres perspektiv er i centrum.
Sådan adskiller metoden sig fra mobiletnografi
- Photovoice prioriterer det visuelle udtryk. hvor det visuelle udtryk blot er ét ud af flere ved mobiletnografi.
- Formatet ikke nødvendigvis digitalt – fx kan engangskameraer anvendes. Ved mobiletnografi er formatet i sagens natur digitalt.
Mobile probes har ikke nødvendigvis et etnografisk sigte
Mobile probes er en digital version af metoden cultural probes, som er udviklet inden for designfaget.
Ved cultural probes udstyrer researcheren undersøgelsens deltagere med en række fysiske genstande, fx postkort, engangskameraer, notepapir og fysiske kort. Deltageren får desuden instrukser til, hvordan de skal bruge genstandene til at dokumentere og reflektere over fx deres færden i en afgrænset tidsperiode.
Når tiden er gået, samler researcheren genstandene ind og får gennem dem indblik i et udsnit af deltagerens hverdag og refleksioner.
Ved mobile probes er de fysiske genstande erstattet af telefonens apps, og instrukserne sendes også over telefonen.
Læs også: Mobile probes: Kom tæt på brugerne på afstand.
Sådan minder metoden om mobiletnografi
- Deltagerne producerer selv data om deres hverdag ved hjælp af deres telefon, og de genererer forskellige typer af data: tekst, billede, video, lyd.
Sådan adskiller metoden sig fra mobiletnografi
- Det er gennem sin tilknytning til designfaget, at mobile probes især adskiller sig fra mobiletnografi. Sigtet kan være at få inspiration til en designproces frem for at opnå indsigt i hverdagsfænomener.
- I praksis minder de to metoder dog så meget om hinanden, at det kan være svært at skelne mellem dem.
Hvilken metode skal du vælge?
Fælles for de fire nævnte metoder – mobiletnografi, digitale dagbøger, photovoice og mobile probes – er et stærkt participatorisk element.
Som beskrevet er det deltagerne, der aktivt producerer data, og dermed deltagernes perspektiv, som står centralt. Det kan give en nær indsigt i deres verden, og du kan få ting at vide, du ikke havde fantasi til eller forudsætninger for at spørge om.
Hvilken metode, du skal vælge, afhænger af, om du især er interesseret i deltagernes
- refleksioner
- omgivelser
- adfærd
– eller en kombination.
Tænk også over, hvilke typer data, du vil kunne håndtere, og hav en plan for, hvordan du vil gribe dem an analytisk. Mange har erfaring med at analysere tekst. Med fotos og videomateriale kan det være en anden sag.
Husk GDPR
Uanset hvilken metode, du vælger, skal du forholde dig til GDPR. Overvej, hvordan du kan indsamle, opbevare og formidle data på en måde, der tager hånd om deltagernes personoplysninger.
Læs også: To GDPR-faldgruber, du skal undgå ved mobiletnografiske undersøgelser.
