Tovejs

En screener sikrer, at kun relevante respondenter besvarer dit spørgeskema. Når du udformer din screener, skal du tage højde for, at de respondenter, som deltager, gerne vil igennem nåleøjet. Derfor skal du droppe ja/nej-spørgsmålene.

Når du laver et spørgeskema, er du som regel interesseret i at skabe viden om bestemte grupper af mennesker. Det kunne være nordjyder, forældre til gymnasieelever, parkourudøvere eller hundeejere.

Det betyder, at du har brug for at filtrere alle andre fra. Det gør du gennem screeningspørgsmål.

Hvordan ser en god screener ud? Det har Annie Pettit et rigtig godt bud på.

Annie Pettit er ph.d. med speciale i spørgeskemaer. Hun kommer fra Canada og er forfatter til People aren’t robots, en bog om spørgeskemadesign.

Klassikeren: ja/nej-spørgsmålet

I en episode af User Experience Podcast fortæller Annie Pettit, at de fleste griber screening an ved at stille et ja/nej-spørgsmål. Det foregår sådan her:

Lad os sige, at du vil undersøge forbruget af iskaffe. 

Du ønsker kun, at respondenter som jævnligt drikker iskaffe, skal indgå i undersøgelsen. Derfor stiller du et spørgsmål a la dette: “Drak du iskaffe i sidste uge?” 

Dem, som svarer nej, filtrerer du fra, så de havner på en side, der afslutter deres besvarelse, mens ja-sigerne går videre til næste spørgsmål i rækken.

Problemet ved ja/nej-spørgsmålet

Problemet med den måde at screene på er, at respondenterne godt kan gennemskue, at her sker en screening. De fornemmer, at de ved at svare nej vil blive udelukket fra at besvare spørgeskemaet og deltage i lodtrækningen om et gavekort, eller hvad du ellers har stillet dem i udsigt. 

Derfor er de tilbøjelige til at svare ja, hvis spørgsmålet på nogen måde kan tolkes i den retning. 

Det kan være, de drak iskaffe i forrige uge. Så svarer de ja. Det kan være, de drak iste. Så svarer de måske også ja. Det kan være, de drak almindelig, kold kaffe. Så svarer de ja.

Du kan altså ikke være sikker på, at deres ja faktisk dækker over det, du gerne vil vide.

Lav en liste

Okay, så du dropper ja/nej-spørgsmålet. Hvad skal du så gøre i stedet?

Annie Pettit anbefaler, at du laver en liste, hvor du præsenterer respondenten for en række valgmuligheder.

Spørg: “Hvilke af disse handlinger foretog du dig i sidste uge?” og lad respondenten vælge mellem 6-8 ting. Det kunne være: 

• Drak varm kaffe
• Drak iskaffe
• Drak te
• Drak iste
• Drak vand
• Drak mælk.

Inkludér et par ting på listen, som næsten ingen ville svare, og et par ting, som næsten alle ville svare. På listen herover ville det sidste være “drak vand”. På den måde giver du alle mulighed for at bidrage med et positivt svar.

Du ved nu, at dem, som vælger “drak iskaffe”, ikke vælger den valgmulighed bare for at sige ja og dermed deltage, men fordi de faktisk drak iskaffe sidste uge.

Lad respondenterne vælge mellem alderskategorier

Teknikken fungerer også godt til at filterere respondenter ud fra alder. 

I stedet for at spørge: “Er du 21 eller derover?” kan du give dine respondenter et antal valgmuligheder i form af aldersgrupper. Det kunne være 13-16 år, 17-20 år, 21-24 år osv.

Spørgeteknikken tilbyder respondenterne en kategori, hvor de føler sig hjemme. De får mulighed for at være ærlige og præcise, og du får mere specifikke svar.

Jo kortere, jo bedre

Et sidste råd, når du laver en screener, er at holde den kort.

De færreste nyder at besvare spørgeskemaer. Det kan være en udmattende oplevelse.

Læs også: “Åh nej, ikke endnu et spørgeskema!”

Respondenterne vil opleve screeningen som en del af spørgeskemabesvarelsen. Derfor er det vigtigt, du begrænser screeningen til så få spørgsmål som muligt for ikke at trætte respondenterne mere end nødvendigt.

I indlægget A researcher who became a respondent: Fixing data quality at the source hos Greenbook.org kan du læse Karine Pepins beretning om at opleve “screener fatigue” som paneldeltager.

Mere om spørgeskemadesign

Jeg håber, indlægget her har klædt dig på til at lave gode screeningspørgsmål til dit næste spørgeskema.

Hvis du er på udkig efter mere inspiration til at udforme et spørgeskema, kan du måske have glæde af bogen Spørgeskemaer der virker, som jeg er medforfatter til.

Du kan også læsere videre her på bloggen, hvor jeg blandt andet har udgivet en guide til spørgeskemadesign. Del 1 finder du her.

Indlægget er en opdateret version af et tidligere indlæg fra 2019.