Tovejs

Ved at interviewe din interviewguide får du input til at skabe en velfungerende interviewguide, der giver dig både frihed og tryghed som interviewer. 

Du skal i gang med en interviewundersøgelse. 

Du har styr på hvilken viden, du gerne vil opnå gennem din interviewundersøgelse. 

Du har lavet et første udkast til en interviewguide, måske efter at have læst Kvale & Brinkmanns bog “Interview”.

Men er den god nok? Du vil gerne være sikker på, at din interviewguide fungerer rent teknisk med spørgsmål, der er egnede til at stille i en interviewsituation.

For at afgøre, om det er tilfældet, får du her en tjekliste, hvor du så at sige interviewer din egen interviewguide.

Hvorfor interviewe sin interviewguide?

Men inden du kaster dig over tjeklisten, undrer du dig måske over, hvorfor du skal bruge så mange kræfter på en interviewguide. 

Det er jo netop en guide. En liste med spørgsmål, der ikke nødvendigvis skal følges til punkt og prikke, og som du sikkert kommer til at afvige fra under det enkelte semistrukturerede interview. 

Et interview er en samtale, ikke et oplæst spørgeskema. Samtalen kan udvikle sig i forskellige retninger, og derfor kommer du ikke til at følge din interviewguide slavisk. Blandt andet kan du ikke forberede alle spørgsmål.

Interviewguiden udgør dit sikkerhedsnet

Og det er netop én af grundene til, at du skal investere tid i udarbejdelsen af interviewguiden:

Gennem arbejdet med interviewguiden opnår du fortrolighed med den. Den fortrolighed er en kæmpe fordel i interviewsituationen, fordi den skaber rum for improvisation. Når du kender guiden og ved, hvor du vil hen med interviewet, kan du forholde dig tilstrækkeligt frit til den. 

En interviewguide, du kender mindre godt, kan du have svært ved at lægge til side, og den kan derfor komme til at spille en større rolle i interviewet, end det egentlig er meningen. 

En anden grund til at bruge tid på interviewguiden er, at den udgør dit sikkerhedsnet. Hvis interviewet bevæger sig ud i en blindgyde eller du pludselig går i sort undervejs, kan du altid vende tilbage til interviewguiden. 

Her kommer tjeklisten.

Du kan også downloade tjeklisten i en brugsklar pdf-version med afkrydsningsfelter og plads til egne noter ved at udfylde formularen herunder. Så vil du samtidig blive skrevet op til Tovejs’ nyhedsbrev.

Spørgsmål, du kan stille til interviewguidens enkelte spørgsmål

1. Ville du, hvis du var i interviewpersonens sted, selv kunne besvare spørgsmålet? 

Helt grundlæggende skal spørgsmålene i din interviewguide være til at besvare. Meget abstrakte spørgsmål eller spørgsmål, som kræver dyb overvejelse, kan være svære at besvare, særligt tidligt i interviewet, før interviewpersonen har talt sig ind på emnet.

2. Stiller du ét spørgsmål ad gangen?

En klassisk fejl er at stille flere spørgsmål på én gang. Det vil forvirre interviewpersonen og skabe risiko for, at du ikke får svar på (alle) de ting, du ønsker.

3. Er spørgsmålet formuleret neutralt, så det ikke leder interviewpersonen mod et bestemt svar? 

Ledende spørgsmål er no-go, fordi svarene på dem fortæller mere om dig og dine forestillinger og bias end om interviewpersonen. 

4. Er spørgsmålet formuleret åbent, så det lægger op til et fyldigt svar? 

Det er en interviewguide og ikke et spørgeskema, du laver. Din interviewguide skal sætte en samtale i gang, hvor interviewpersonen er den, der taler mest.

5. Er spørgsmålet formuleret i et klart sprog, der er fri for fx akademisk jargon eller fagtermer, interviewpersonen ikke nødvendigvis kender til?

Interviewguidens sprog skal være i øjenhøjde med interviewpersonen og må ikke stå i vejen for den samtale, du som interviewer skal etablere. Hvis interviewpersonen føler sig udelukket rent sprogligt, bliver samtalen træg. Og hvis interviewpersonen ikke forstår dine spørgsmål, kan han eller hun heller ikke svare ordentligt på dem. 

Spørgsmål, du kan stille til interviewguiden som helhed

6. Indledes der med et spørgsmål, der er let at svare på, og som giver interviewpersonen anledning til at formulere sig om emnet med sine egne ord?

For at interviewet skal komme godt fra start, skal det indledes på en måde, der med det samme giver ordet til interviewpersonen og sørger for, at det er hans eller hendes perspektiv, der er det primære. 

De første par spørgsmål skal være ligetil at besvare og kan med fordel være af beskrivende eller fortællende karakter og fx omhandle en specifik situation, som er relevant for det emne, du undersøger. Undersøger du shoppingvaner, kan du bede interviewpersonen beskrive sin seneste shoppingtur. 

Læs også: Sådan stiller du et godt åbningsspørgsmål i din fokusgruppe

7. Lægger interviewguiden op til et godt flow i interviewet, hvor ét tema behandles ad gangen, og hvor temaerne følger hinanden i en meningsfuld rækkefølge? 

Spørgsmålene skal placeres i en rækkefølge, som vil give mening for interviewpersonen, og som kan fremme en flydende samtale. Fx kan spørgsmål om samme tema med fordel placeres i forlængelse af hinanden. Det kan være, du skal flytte rundt på dine spørgsmål for at skabe en god sammenhæng mellem dem.

8. Lægger mange af spørgsmålene op til, at interviewpersonen skal give beskrivelser og eksempler på sin ageren i forhold til emnet?

Når du foretager et interview, er det for at lære, hvordan verden ser ud fra interviewpersonens perspektiv. Derfor skal spørgsmål, der lader interviewpersonen udtrykke sig om emnet på en måde, der ikke er alt for styret af dig, fylde meget i interviewet. 

9. Er direkte spørgsmål placeret et godt stykke inde i interviewet? 

Dine direkte spørgsmål bygger tit på dine egne antagelser og formodninger. For at give god plads til interviewpersonens perspektiv, bør de ikke placeres tidligt i interviewet.

Læs også: Den gode interviewguide (del 2): Vent med de direkte spørgsmål.

10. Er evt. abstrakte spørgsmål placeret et godt stykke inde i interviewet?

Spørgsmål, som kræver længere overvejelser, fungerer bedst i sidste halvdel af interviewet, så de ikke bremser en samtale, der knap er kommet i gang (se også punkt 1).

11. Er evt. følsomme spørgsmål placeret et godt stykke inde i interviewet?

Ligesom abstrakte spørgsmål kan følsomme spørgsmål bremse en samtale, der knap er kommet i gang. Derfor fungerer de bedst i sidste halvdel af interviewet.

12. Hvordan passer interviewguidens omfang med den tid, der er til rådighed for interviewet?

Du kan foretage to former for tidstjek af din interviewguide: det enkle og det lidt mere avancerede:

Det enkle tidstjek: Dividér den tid, du forestiller dig, interviewet skal vare (fx 60 minutter) med antallet af spørgsmål. Hvor lang tid giver det pr. spørgsmål? Er det tid nok til, at interviewpersonen kan give omfattende, uddybede svar – og til at du kan stille opfølgende og supplerende spørgsmål undervejs?

Det lidt mere avancerede tidstjek: Hvis det giver mening, så inddel interviewguiden i tematiske blokke. Sæt en tidsangivelse på hver blok alt efter hvor længe, du vurderer, at I vil skulle tale for at have udtømt temaet. Det kan fx være 5, 10 eller 15 minutter. Vurdér på den baggrund, hvor mange spørgsmål, du skal forberede til de enkelte blokke.

Download tjeklisten i en brugsklar pdf-version med afkrydsningsfelter og plads til egne noter ved at udfylde formularen herunder. Så vil du samtidig blive skrevet op til Tovejs’ nyhedsbrev.

Næste skridt

Når du har gennemgået din interviewguide ved hjælp af tjeklisten, har du sikkert noteret dig nogle forbedringspunkter. Brug dine noter til at revidere din interviewguide.

Hvis du har brug for endnu mere ro i maven med hensyn til din interviewguide, så få feedback på interviewguiden fra en erfaren kollega eller en rutineret researcher. Det skal være en person, der evner at sætte sig i dine interviewpersoners sted. 

Læs også: Derfor kan du ikke undvære feedback på dine spørgsmål til brugerne.

Den  feedback, du får, vil vise dig, om der er behov for yderligere revision af interviewguiden. 

Når du går i gang med at bruge interviewguiden med dine interviewpersoner, kan det være nyttigt at betragte det første interview som et pilotinterview og justere guiden alt efter behov.

At lave en interviewguide er en iterativ proces, hvor der er plads til at indarbejde nye input.

God fornøjelse 🙂