Hvordan kan perleplader skabe viden om unges tanker om uddannelse? Det kan du læse om her. Tænketanken DEA brugte perleplader og drømmetidslinjer til at sætte uformelle samtaler i gang med unge om studievalg.
Hvis du har unge mennesker i dit liv, ved du, at valget af uddannelse fylder meget.
Tænketanken DEA, der har et stærkt fokus på uddannelse, ønskede at få indblik i nogle af de overvejelser, unge gør sig om studievalg.
“Hvad er de unges fremtidsdrømme? Og hvad er vigtigt for dem i hverdagen?” Det ville vi gerne udforske,” fortæller Sidse Frich Thygesen, programleder for ungdomsuddannelser ved DEA.
I samarbejde med konsulentfirmaet Det Antropologiske Foretagende udviklede DEA en metode med perleplader og drømmetidslinjer som omdrejningspunkt. Metoden blev testet ved Ungdommens Folkemøde 2017.
En åben, eksplorativ undersøgelse
Sidse Frich Thygesen forklarer, at undersøgelsen havde en eksplorativ tilgang.
“Vi havde ikke på forhånd en fornemmelse af, hvilke resultater, vi ville få. Vi havde ingen hypoteser, ville teste. Vores undersøgelse var meget åbent anlagt. Den skulle kortlægge temaer, som fremtidige undersøgelser kan tage udgangspunkt i,” siger hun.
Ved åbne, eksplorative undersøgelser lægger man meget af styringen over til de medvirkende, så de kan tale om det, der optager dem. Det gjaldt også DEAs undersøgelse. Det vil sige, at interviewerne ikke havde forberedt nogen interviewguide.
Som ramme for samtalerne brugte DEA i stedet to greb: drømmetidslinjen og perlepladen.
Tidslinje over fremtidsdrømme
På et stykke hvidt papir med en sort tidslinje på blev de unge bedt om at vise deres fremtidsdrømme, og hvordan drømmene havde ændret sig igennem deres liv.
Mens de unge skrev eller tegnede på tidslinjen, spurgte DEAs interviewere ind til drømmenes kontekst: Hvem diskuterede de deres drømme med, hvor fandt de inspiration osv.
Perleplader viste hverdagen
De unge blev bedt om at lave perleplader, som viste deres hverdag.
De fik at vide, at forskellige farver symboliserede elementer som venner, familie, skole osv., Ved at placere perlerne mere eller mindre centralt på pladen kunne de vise, hvor vigtige de enkelte elementer var for dem.
Mens de unge udfyldte perlepladen, spurgte DEAs interviewere til valget af perler og de unges fortolkning af de enkelte elementer.
“Med tidslinjerne og perlepladerne overgav vi initiativet og styringen til de unge. De valgte den udtryksform, der tiltalte dem mest, og de bestemte samtalernes indhold. På den måde gav materialet fokus på de unges egne forklaringsmodeller og det, de mente, havde påvirket dem mest,” forklarer Sidse Frich Thygesen.
50 interviews på to dage
Materialer til drømmetidslinjer og perleplader lå på et bord i DEAs telt på Folkemødet, hvor teltets unge gæster blev inviteret til at sætte sig. Det gjorde ca. 50 unge i løbet af de to dage, Folkemødet varede.
Samtalerne med de unge var korte og varede mellem 5 og 20 minutter.
Drømmetidslinjerne gav DEA håndgribelige, visuelle data plus mundtlige beskrivelser af baggrunden for de unges fremtidsdrømme. Og så var perlepladerne med til at skabe et anderledes rum for dialogen – fordi fokus var på perlepladen og ikke på samtalen.
De unge fik også et udbytte: De blev udfordret til at se uddannelsesvalget fra nye vinkler.
Afslappede rammer gav diversitet
Efter Ungdommens Folkemøde analyserede DEAs medarbejdere materialet. Af det kom forskellige indsigter. Blandt andet at forældrene spiller en vigtig rolle for unges studievalg som aktive pejlemærker.
På den metodiske front kunne DEAs medarbejdere konstatere, at rammerne – teltet, musikken og perlepladerne – gjorde interviewene afslappede og uformelle. Fri for pres.
“Sammenlignet med det klassiske workshopformat oplevede vi, at perlepladeworkshoppens mere intime rum gav flere forskellige unge mulighed for at komme til orde,” udtaler Sidse Frich Thygesen.
Perlepladens indre spændinger
Til gengæld opstod der en spænding mellem, hvad man kan kalde perlepladen som kommunikationsmiddel og perlepladen som kunstobjekt.
Sidse Frich Thygesen og hendes kolleger så, at deltagerne blev mere optagede af at skabe bestemte mønstre end at lade perlerne afspejle deres prioriteringer.
Den spænding opstod ikke ved drømmetidslinjen, der derfor gav mere anvendelig data for DEAs medarbejdere.
Visuelt materiale under interviews
Du kan læse mere om undersøgelsen i rapporten “Drømmetidslinjer og perlevenner” udgivet af DEA.
Hvis du er blevet nysgerrig på, hvordan du kan bruge visuelt materiale under interviews, kan du måske finde inspiration i mine andre indlæg om emnet:
- Hvad er prompts, og hvorfor skal du bruge dem, når du interviewer
- Vignetter hjælper med at sætte ord på det, det er svært er tale om
- Autofotografi viser verden set med interviewpersonernes øjne.
Fotos er venligst stillet til rådighed af DEA.
