Hvordan ser en god interviewguide ud? Det fortæller jeg i denne serie. 2. del handler om, hvorfor du skal holde igen med de direkte spørgsmål.
Opdateret den 23. oktober 2024.
Del 1 af serien handlede om antallet af spørgsmål i den gode interviewguide. I dette indlæg er emnet en bestemt type af spørgsmål, nemlig de direkte spørgsmål.
Når du vil vide, hvordan verden ser ud fra dine brugeres perspektiv, er interviewet svært at komme udenom.
Interviewet kan give dig viden om, hvordan dine brugere oplever og bruger din service eller dine produkter. Samtidig kan det dig indblik i brugernes normer, begrebsuniverser og deres tolkninger af verden.
Forud for et interview vil du typisk forberede en interviewguide med en liste over de spørgsmål, du planlægger at stille undervejs. Men hvad kendetegner en god interviewguide? Det spørgsmål besvarer jeg gennem flere indlæg i serien her.
En god interviewguide er blandt andet kendetegnet af, at de direkte spørgsmål ikke bliver stillet tidligt i interviewet.
Hvad er direkte spørgsmål?
Når du går i gang med at lave din interviewguide, har du du som regel nogle spørgsmål, du rigtig gerne vil have svar på. Spørgsmål, som er hele anledningen til, at du vil lave interviews.
Fordi de fylder så meget i din bevidsthed, er det nemt for dig at skrive dem ned som de første, når du laver din interviewguide. Du formulerer dem formentlig som direkte spørgsmål.
Hvad mener jeg med “direkte spørgsmål”? Her er et eksempel:
Lad os sige, at du er interesseret i at finde ud af, hvor vigtig oplevelsen i og af butikken er for kunder, når de køber nye briller. Du har måske en antagelse om, at en lækkert indrettet butik appellerer mere til kunderne end en butik, der minder om en slags Matas for briller.
Du ønsker at spørge direkte ind til emnet med et spørgsmål a la: “Hvor vigtig er butikkens indretning for dig, når du køber briller?”
Fristende at stille direkte spørgsmål tidligt
Som jeg skrev ovenfor, kommer de direkte spørgsmål let til at stå øverst i din interviewguide, fordi det er dem, der ligger dig mest på sinde. Men der skal de ikke stå.
Selv om formuleringen af spørgsmålet i eksemplet er helt efter bogen: Det er kort, klart og ikke ledende, hvilket vil sige, at det ikke lægger op til et bestemt svar.
Og selv om du ved at stille direkte spørgsmål tidligt i interviewet giver interviewpersonen god tid til at udfolde sine svar og skaber tid til, at I sammen kan dvæle ved svarene og udforske dem.
Direkte spørgsmål farver samtalen
Grunden til, at du ikke skal stille direkte spørgsmål tidligt i interviewet, er, at de så vil farve samtalen.
Med direkte spørgsmål planter du dine ord, dine begreber, dine antagelser i jeres samtale.
Læs også: Bias: Når dit eget perspektiv skygger for brugerens.
I eksemplet ovenfor skaber du med dit direkte spørgsmål en kobling mellem brillekøbet og butiksoplevelsen, fordi du antager, den kobling er vigtig. Men det er den måske ikke for interviewpersonen. Måske er det nogle helt andre aspekter ved brillekøbet, som er vigtige for personen.
Med dit direkte spørgsmål indsnævrer du imidlertid emnefeltet, og dit perspektiv på, hvad der er vigtigt i forbindelse med emnet kommer til at dominere samtalen.
Hvilket formentlig ikke er, hvad du ønsker. Når du overhovedet foretager et interview, er det for at lære, hvordan verden ser ud fra interviewpersonens perspektiv.
Lad interviewpersonen tale om emnet først
Lad derfor være med at stille de direkte spørgsmål tidligt i interviewet. Lad i stedet interviewpersonen tale om emnet med egne ord først.
I eksemplet med brillekøberes butiksoplevelser kan du, efter en kort indledende snak, stille et spørgsmål i denne retning: “Fortæl lidt om sidste gang du købte briller. Hvordan foregik det?”
Svaret giver dig en fornemmelse af interviewpersonens oplevelse af emnet og giver hende en lejlighed til at udpege det, hun synes er vigtigt. Måske er det butiksoplevelsen, måske er det noget andet. Du undgår at plante din egen antagelse om, at butiksoplevelsen er en særlig vigtig del af brillekøbet.
Nu kan du stille direkte spørgsmål
Nu har interviewpersonen talt om og dermed givet dig indblik i emnet fra hendes perspektiv.
Undervejs har du har stillet opfølgende spørgsmål, som jeg skrev om i Den gode interviewguide (del 1): Lav færre spørgsmål.
Så er det tid til at stille direkte spørgsmål. Hvordan de skal udformes, kan du læse om i tredje del af serien.
