Et godt åbningsspørgsmål er nøglen til en tryg og åben stemning i fokusgruppen.

Sådan stiller du et godt åbningsspørgsmål i din fokusgruppe

Det første spørgsmål, du stiller i fokusgruppen, er måske det vigtigste. Men ikke det nemmeste. Her får du nogle guidelines til at stille et godt åbningsspørgsmål.

Opdateret den 1. maj 2019

I indlægget 6 fejl, du skal undgå, når du holder en fokusgruppe nævnte jeg fokusgruppens åbningsspørgsmål som et punkt, der fortjener særligt opmærksomhed, når man planlægger en fokusgruppe.

Åbningsspørgsmålet og ikke mindst svarene på det præger tonen og stemningen i resten af fokusgruppeinterviewet. Et godt åbningsspørgsmål er nøglen til et produktivt interview med en tryg og åben stemning.

Derfor har jeg besluttet at dedikere et helt indlæg til åbningsspørgsmålet. Det er det, du i gang med at læse.

Hvornår falder åbningsspørgsmålet?

Med “åbningsspørgsmålet” mener jeg det spørgsmål, som følger efter en præsentationsrunde.

Præsentationsrunden er i øvrigt også et vigtigt element i en fokusgruppe, fordi den gør deltagerne mindre fremmede for hinanden og lægger fundamentet for en god samtale.

Åbningsspørgsmålet kan evt. flettes ind i en præsentationsrunde. Det foreslog en læser af indlægget om de seks fokusgruppefejl. Hun skrev:

“Når jeg laver fokusgrupper bruger jeg ofte åbningsspørgsmål, hvor jeg spørger ind til deltagernes navne og tilknytning til det, fokusgruppe omhandler, gerne med en vinkel, der giver en positiv stemning.”

Det skal åbningsspørgsmålet gøre

Åbningsspørgsmålet skal flere ting på én gang.

Det skal “bryde isen” mellem deltagere og gøre det nemt for den enkelte deltager at komme med ind i samtalen. Og det skal give mulighed for, at mange perspektiver kan komme frem.

Det skriver Bente Halkier i bogen Fokusgrupper, som jeg er inspireret af.

Åbningsspørgsmålet skal med andre ord være let at svare på, engagerende og lede til mange forskellige svar.

Det er ikke en helt nem opgave. At formulere et åbningsspørgsmål kræver nøje overvejelse.

Tre modeller

Bente Halkier foreslår tre forskellige modeller for åbningsspørgsmålet:

  1. Åbningsspørgsmålet kan lægge op til en styret runde, som bredt går på hovedemnet for fokusgruppen. Runden kan fx gennemføres ved at alle først noterer sig et par stikord om emnet (som svar på spørgsmålet) og derefter på skift fortæller, hvad de har skrevet.
  2. Åbningsspørgsmålet kan besvares gennem en øvelse, hvor hver deltager skal ordne ord eller udtalelser på papkort inden for emnet efter deres egen individuelle holdning eller oplevelse.
  3. Åbningsspørgsmålet kan være rigtigt bredt og åbent og rettet mod noget i forbindelse med emnet, som alle kan interessere sig for og sige noget om.

Selv foretrækker jeg en kombination af 1 og 3, hvor deltagerne komme i gang med at tale straks i en styret runde.

Nogle eksempler

Til inspiration er her nogle eksempler på åbningsspørgsmål af model nr. 3:

  • “Hvad er I mest optaget af for tiden, når det gælder mad?” (Ved en fokusgruppe med småbørnsforældre om fødevarericisi. Eksempel fra Bente Halkier.)
  • “Hvad er det sidste museum, du har besøgt? Fortæl lidt om besøget.” (Ved en fokusgruppe med museumsgæster. Eksemplet er mit eget.)
  • “Fortæl lidt om jeres barn eller børn på skolen.” (Ved en fokusgruppe med forældre til børn på en folkeskole. Eksempel fra Ida C.R. Jakobsen.)
  • “Hvad er det sidste, du kan købt online, og hvorfor?” (Ved en fokusgruppe med e-handlende. Eksemplet er mit eget.)

Hvis du er i tvivl: test

Hvis du er i tvivl, om dit åbningsspørgsmål fungerer, så test det.

Et det let at besvare, og giver det forskellige svar? Det kan du undersøge ved at stille spørgsmålet til forskellige mennesker. Måske kolleger, naboer eller andre i din omgangskreds.

Hvordan spørgsmålet fungerer i den særlige sociale situation, som en fokusgruppe er, er sværere at teste. Bed evt. en garvet fokusgruppemoderator om en vurdering af, hvordan spørgsmålet vil fungere i en gruppesituation.

Mere inspiration?

Vil du have inspiration til aktiviteter i din næste fokusgruppe?

Så kan du få tilsendt e-hæftet “5 ideer til aktiviteter i din næste workshop eller fokusgruppe” kvit og frit og med det samme ved at skrive dig op herunder.

Du skriver dig samtidig op til at modtage Tovejs’ nyhedsbreve med inspiration og viden om brugerinddragelse. Det er let at afmelde sig igen, hvis du skulle ønske det.


    Læs også

    About Charlotte Albrechtsen

    Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *