Overvej, om det giver mening for dig at bruge tegninger i dit næste brugerinddragende forløb.

3 ting, du kan bruge tegninger til, når du inddrager brugere

Tegninger kan bruges i alle faser i et brugerinddragende forløb, og de kan noget andet end ord.

Hvad vil du helst: tegne eller skrive? Jeg tror godt, jeg kan gætte svaret.

De fleste af os (og med “os” mener jeg konsulenter, projektledere og analysemedarbejdere) har det rigtig godt med ord.

Vi kan lide at producere ord, og vi er trænede i at analysere ord.

Men det gælder ikke nødvendigvis vores brugere. Skrift og tale prioriterer nogle mennesker fremfor andre. Fx voksne fremfor børn.

Tegninger kan også noget andet end ord: Tegninger kan gøre tanker og ideer konkrete. Tegninger kan give overblik. Tegninger kan samle.

Der er med andre ord mange grunde til at bruge tegninger, når du inddrager brugere. Nu får du tre eksempler på situationer, hvor det giver god mening.

#1: Input fra brugerne

Lad os sige, at du gerne vil have indsigt i brugeres opfattelser eller oplevelser af en bestemt sag. Hvordan får du det?

Du vil sikkert overveje at interviewe brugerne. Og måske skal du det.

Men overvej også, om det kan være en fordel at give brugerne mulighed for at udtrykke sig på andre måder end sprogligt. Fx gennem tegninger.

At lade brugerne udtrykke sig gennem tegninger kan bl.a. være hensigtsmæssigt, hvis brugerne er små børn, der er mere fortrolige med at tegne end med at lade sig interviewe på traditionel vis.

Det var tilfældet, da jeg ønskede viden om, hvordan børn i 1. og 3. klasse på Stilling Skole oplevede skolens årlige koloni. Se også “Ride på hvidhajer”. Et eksempel på co-creation med børn.

Jeg bad også brugerne tegne, da jeg som ph.d.-studerende undersøgte, hvordan medarbejdere i Jyske Bank oplevede og fortolkede et skuespil fremført bankens ledelse.

Deres tegninger gav mig bl.a. indsigt, hvilke visuelle detaljer ved skuespillet, de havde hæftet sig ved.

Det skrev jeg om i Bankens medarbejdere kortlagde deres egen brugerrejse.

#2: Undersøge og få ideer

Du kan også bruge tegninger som afsæt for en dialog. Det kan være i interviewsituationen eller i forbindelse med fx idéudvikling.

Metoden kaldes sketching og går ganske enkelt ud på at tegne det, man tænker på, så det bliver synligt for andre.

Når vi allesammen kan se tanken eller ideen, kan vi tale om den, undersøge den, udvikle den osv. på en meget mere konkret måde, end vi ellers ville have kunne gjort.

Læs mere om metoden i indlægget Sketching: Tegn det, som (endnu) ikke eksisterer.

Eksempel på ideer, som er visualiseret ved hjælp af metoden sketching.

#3: Formidle indsigter og resultater

Tegninger er ganske fremragende til at formidle processer, indsigter og resultater.

Lad mig vende tilbage til eksemplet fra Stilling Skole. Her brugte jeg en tegning til at give overblik over det forløb, jeg gennemførte.

Procesplan for projekt med dobbeltinddragelse.

Da projektet var færdigt, blev resultatet formidlet til deltagerne – børn, forældre, lærere og pædagoger – i en visuel rapport.

En visuel rapport er oplagt at anvende, når børn er en del af målgruppen. Modsat en traditionel skriftlig rapport lægger en visuel rapport op til, at folk samles om den for at udforske og diskutere den.

I indlægget En visuel rapport giver dine deltagere closure beskriver jeg flere fordele ved at lave visuelle rapporter.

En visuel rapport giver dine deltagere indblik i, hvad de har bidraget til.

Klar, parat, tegn!

Jeg håber, du er blevet inspireret til at bruge tegninger, næste gang du inddrager brugere.

Som du kan se af de eksempler, jeg har vist, behøver resultatet ikke være klar til en udstilling på Charlottenborg.

Tegningerne fra Jyske Bank vidner fx ikke om stort kunstnerisk talent. Det gør min egen procestegning heller ikke. Alligevel videregiver de de informationer, de skal, og det er det vigtige.

Så uanset og det er dig eller andre, der skal gribe tuschen: Drop forestillingen om, at det skal se flot ud, og bare tegn.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *