Børnetegninger er oplagte at bruge, når man laver o-creation med børn.

“Ride på hvidhajer”. Et eksempel på en undersøgelse med børn som informanter

Det kræver ikke en pædagoguddannelse at inddrage børn i undersøgelser. Men det kræver nogle overvejelser over formatet på børnenes bidrag.

Opdateret den 6. december 2022

For tiden er jeg i gang med et projekt på Stilling Skole, som skal skabe indsigt og ideer til udvikling af skolens koloni.

Som led i projektet bad jeg børn i de små klasser bedt om at tegne. Blandt andet skulle de tegne, hvad de ville lave om ved kolonien, hvis de kunne.

Det kom der et fantastisk varieret og inspirerende materiale ud af, der sprudler af liv og ideer.

Min egen favorit er tegningen “Ride på hvidhajer”, der viser et barns forslag til en tilføjelse til kolonien.

hvidhajer.jpg-large

Vilde og skøre ideer

Gennem tegningerne har børnene fået mulighed for at komme til orde og formidle deres ønsker til fremtidens koloni.

Materialet skal bruges som afsæt for voksnes idéudvikling. Det er det vældig godt egnet til.

Som tegningen af hvidhajer viser, lader børn sig ikke begrænse af, hvad der praktisk kan lade sig gøre. Såsom om der findes hvidhajer i Danmark. Og om man kan ride på dem.

Derfor kan de få vilde og skøre ideer.

Undslip de voksnes realisme-filter

Vi voksne, derimod, er tit tilbøjelige til at lade vores ideer passere igennem et realisme-filter. En tur, som meget få ideer overlever. Og da slet ikke de vilde og skøre ideer.

Den slags ideer, som måske ikke er praktisk gennemførlige, men som kan tage tankerne i en ny retning. Som kan rumme kimen til noget, der i en bearbejdet version kan blive praktisk muligt.

Så vi låner børnenes ideer. De er lige til at plukke og klar til, at voksne arbejder videre med dem.

Vælg en udtryksform, børn er fortrolige med

Mit eksempel viser, at børn sagtens kan levere brugtbart input til skabende processer.

Det kræver ikke en pædagoguddannelse af inddrage børn i undersøgelser (jeg har fx ikke nogen). Men det kræver nogle overvejelser over formatet. Børn skal have lejlighed til at udtrykke sig på en måde, de er fortrolige med.

Tegning er velegnet, fordi det er en udtryksform, børn kender og er trænede i.

Andre udtryksformer kunne være skrift, collage, modellervoks og LEGO. Besøg din lokale skole, hvis du mangler inspiration til udtryksformer.

Foto: Peter Lindberg, Flickr.

Læs også

About Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *