Det kan give nye indsigter at interviewe nogle af alle de ting, vi omgiver os med. Men hvordan bærer du dig praktisk ad med at interviewe noget, som ikke kan tale? Læs om, hvordan en gruppe forskere med Lene Tanggaard i spidsen interviewede to håndbolde.
Et interview er normalt en samtale mellem to eller flere personer.
På den måde privilegerer interviewet mennesker og deres perspektiv på verden.
Men verden består af meget mere end mennesker. Den består også af ting, dyr, planter, naturfænomener og meget andet, som er med til at forme vores verden – og som vi omvendt er med til at forme.
Alle disse ikke-menneskers perspektiv på verden bliver vi ikke klogere på ved at interviewe mennesker.
Derfor kan vi med fordel interviewe ting, skriver Lene Tanggaard i bogen Lærerige interviews – trin for trin. Lene Tanggaard er rektor for Designskolen i Kolding og professor ved Aalborg Universitet.
Selv har Lene Tanggard og nogle kolleger interviewet to håndbolde. Mere om det senere.
Posthuman research
Lene Tanggaard påpeger, at fiktive interviews med artefakter, dyr eller planter tjener til at udvikle en sensitivitet i forhold tingenes og væsenernes liv og fremtid.
Hun taler sig dermed sig ind i en interesse for at flytte fokus fra menneskelige aktører til ikke-menneskelige væsener, genstande m.m., som kendetegner dele af forskningen i disse år.
Bevægelsen kaldes posthumanisme eller posthuman research og stræber (superkort sagt) efter at øge forståelsen for samspillet mellem mennesker og det ikke-menneskelige.
Læs mere om posthumanisme på engelske Wikipedia.
Tre eksempler på, hvad du kan interviewe
Lene Tanggaard og hendes forskerkolleger er interesserede i kreativitet og dens materielle betingelser. De ønskede at undersøge, hvilken betydning håndboldes fysiske udformning har for spillernes kreativitet.
Du er sandsynligvis optaget af noget andet.
Måske er du designer og søger inspiration til at udvikle et nyt spisestel? Så kan du måske have glæde af at interviewe nogle eksisterende spisestel fra forskellige perioder:
Hvorfor er de udformet, som de er? Hvad har valget af materialet betydet for måden, de har de fungeret på i brug? Hvilke måltidstyper og måder at spise på priviligerer spisestellene? Hvilken æstetik afspejler de? Hvad kendetegner en ideel bruger af spisestellene?
Læs også: Jo, du har allerede en persona. En implicit persona
Måske beskæftiger du dig med HR og beslutter dig for at interviewe MUS’en som ledelsesteknologi:
Hvilken form for ledelse kommer til udtryk gennem MUS’en, og hvilke antagelser gør MUS’en sig om samtalens parter og dynamikken imellem dem? Hvad kan ødelægge en MUS, og hvad kan gøre den til en succes? Hvad er de bedste betingelser for en vellykket MUS?
Svarene kan sætte dig i stand til at optimere MUS’en eller måske helt nytænke den.
Kræver forberedelse
Når du interviewer ting eller væsener, der ikke kan tale, må det i sagens natur være dig, der giver stemme til det interviewede.
Det kræver, at du bruger tid på at sætte dig ind i dit interviewobjekt. Dets historie og dets beskaffenhed.
Bagefter må du med stor indlevelse svare på interviewspørgsmålene fra interviewobjektets perspektiv.
Lene Tanggaard og hendes kolleger forberedte sig på håndbold-interviewet ved først at interviewe produktudviklere fra to firmaer, der fremstiller håndbolde.
Det var viden fra disse interviews, de brugte, da de senere gestaltede et fiktivt fokusgruppeinterview mellem to bolde, forklarer Lene Tanggaard i Lærerige interviews – trin for trin:
“Vi foretog et fiktivt interview med forskellige bolde fra forskellige tider og forskellige producenter. Det var selvfølgelig os som forskere, der tillagde boldene perspektiver, som vi havde læst os frem til.”
Et fiktivt interview med to bolde
Forskerne spurgte ind til håndboldenes udformning og hvad den betød for udviklingen af spillet.
Gennem den forestillede dialog med de to boldtyper blev det klart, at boldenes størrelse, omkreds og vægt har en indflydelse på spillernes greb om bolden. Det samme gælder de materialer, boldene er lavet af.
For eksempel giver nyere håndboldes harpiksoverflade et bedre greb om bolden. Det sætter spillerne i stand til at skrue bolden, inden den rammer jorden, så bolden ændrer retning i opspringet.
Den mulighed for flere skudvarianter, som overfladen giver, kan spillerne bruge kreativt.
Øjet på bolden
Ved at fingere et interview med de to håndbolde satte forskerne intenst fokus på netop boldenes betydning for spillet.
Boldinterviewet baserede sig på interviews med udviklere, men udviklernes perspektiv på boldene, såsom deres intentioner bag et specifikt design, var sat i parentes i interviewet med boldene. I helt konkret forstand var fokus på bolden, ikke på manden.
Du kan læse mere om boldinterviewet i forskningsartiklen The grip on the handball.
Du kan selv bruge teknikken med at lade tingene tale for sig selv, hvis du har brug for at holde øjet på bolden, spisestellet, MUS’en eller noget helt fjerde.
Foto af håndboldkamp: Matthew Tipple via Flickr.com
