Det er mange fordele ved co-creation, og tilgangen kan virke som en hurtig vej til løsninger. Men hvis løsningerne skal være holdbare, kan co-creation ikke stå alene.
Opdateret den 13. juli 2018
Har du også lagt mærke til, at co-creation er ved at blive mainstream?
Virksomheder co-creater med deres kunder, universiteter co-creater med studerende, og kommuner samskaber med deres borgere. Kommunikationsforum fangede trenden med en artikel for nylig.
Groft sagt dækker “co-creation” over processer, hvor medlemmer af en organisation arbejder side om side med organisationens eksterne interessenter for at skabe værdi eller løse udfordringer.
Som tilgang til produkt- og forretningsudvikling blev co-creation lanceret af ledelsesguruerne C.K. Prahalad og Venkatram Ramaswamy i artiklen Co-creation experiences: The next practice in value creation tilbage i 2004.
Fordele ved co-creation
Co-creation har mange fordele. Her er en oversigt over fordele nævnt i artiklen i Kommunikationsforum, Prahalad & Ramaswamys artikel og den nyere artikel Co-creation: Designing with the user, for the user fra UX Booth:
- Engagement: Brugerne engageres i det, de er med til at udvikle. De får en grad af medejerskab over det udviklede.
- Læring:
- Organisationen får adgang til viden om brugernes virkelighed. Det øger chancen for, at resultatet af co-creation vil være levedygtigt.
- Gennem mødet med brugerne opnår organisationens medlemmer en forståelse for brugerne, som de også kan have gavn af i andre sammenhænge.
- Ressourcer: Organisationen får adgang til brugernes kreative kapacitet.
- Feedback: Brugerne kan give øjeblikkelig feedback på det produkt eller den service, de er med til at udvikle.
Alt i én session
Alle fordele kan vi opnå i løbet af bare én enkelt co-creation-session, skriver UX-designerne Patrizia Bertini og Elsa Plumley i Co-creation: Designing with the user, for the user:
“A well designed co-creation workshop forces all parties to discuss the problem and solutions together, and essentially combines the research period with the discovery and requirements-creation phases of a project.”
Smart og tidsbesparende, ikke?
Grænse for læring
Nej, ikke nødvendigvis. I hvert fald ikke, hvis vi gerne vil sikre os, at resultatet af vores co-creation løser et reelt brugerbehov.
For brugere nok kan fortælle os om deres virkelighed, men de kan ikke nødvendigvis sætte ord på deres behov. Der er altså en grænse for, hvor meget vi kan lære om brugerne ved at co-create sammen med dem.
Det pointerer videoetnografen Shelley O’Neil om i et indlæg på LinkedIn med titlen Don’t confuse co-design with discovery research.
Husk behovsafdækning
Derfor advarer hun mod at lade co-creation erstatte det, hun ligesom Bertini og Plumley kalder “discovery research”. På dansk kunne man kalde det forstudier eller behovsafdækning.
Ifølge Shelley O’Neil bør co-creation derimod altid bygge på indsigter om brugernes behov, som er opnået ved hjælp af observationer, interviews og andre metoder. Det er alle metoder, som du kan læse om på min blog under kategorien metoder til brugerindsigt.
Foto: Impact Hub via Flickr.
