Tovejs har udviklet et analyseværktøj udformet som et spil. Spillet kan også anvendes til idéudvikling og til participatoriske evalueringer.
Spillet er til jer, der har gennemført en større undersøgelse og nu har data fra interviews, fokusgrupper, spørgeskemaer osv.
Det tilbyder en måde at gribe analysen an på, hvor flere kan deltage, og som ikke kræver nogen særlige forudsætninger.
Hvorfor er det et spil?
Analyseværktøjet er udformet som et spil for at gøre det let og sjovt at bruge.
At det er et spil vil sige, at det er en leg, som der er nogle regler for.
Spillerne behøver ikke kende til analysemetoder for at være med. De skal bare følge reglerne, som er temmelig enkle.
Spillets legende element byder, at alle deltagerne bliver engageret i analysen på en sjov og tempofyldt måde.
Hvem kan være med?
Alle kan deltage uanset faglig baggrund. Spillet fungerer godt med blandede grupper. Det kunne være grupper bestående af
- lærere/pædagoger og forældre
- projektledere og projektdeltagere
- unge, voksne og ældre landsbybeboere
- kommunale konsulenter og borgere.
Hvad kræver det?
Spillet kræver
- data fra fx interviews, fokusgrupper og spørgeskemaer
- 5-20 spillere
- god plads og en del store borde, evt. fordelt i flere rum
- 2 dages forberedelse (som Tovejs står for, evt. sammen med jer)
- 3 timers spilletid.
Sådan fungerer det
- Spillet produceres. Fordi spillet benytter sig af jeres unikke data, produceres det fra bunden fra gang til gang. Det indebærer, at datasættet deles ind i grove kategorier og kondenseres efter behov. Så klippes det op i små brudstykker, som klistres på kort. Herefter formuleres et antal analysespørgsmål. Typisk tre. Og så er spillet klar til brug.
- Spillet klargøres. Datakortene fordeles på borde i de lokaler, hvor spilworkshoppen skal foregå.
- Spilworkshop. I løbet af tre timer (inkl. introduktion og pauser) besvarer spillerne sammen analysespørgsmålene ved at udvælge og kombinere datakort. De må også lave nye kort. Bagefter opsummerer spillerne selv analysespørgsmålene.
- Analyserapport. Jeg bearbejder resultatet af spillet og formidler resultatet i en rapport eller et andet format efter aftale.
Skal vi snakke?
Er du interesseret i at afklare, om spillet kan være relevant for din organisation? Kontakt Tovejs og lad os tage en uforpligtende samtale.