1:1-sparring

Et tilbud til dig, som skal i gang med en brugerundersøgelse og er i tvivl om, hvordan du bedst griber opgaven an. Eller måske er du allerede i gang med en undersøgelse, er stødt på forhindringer og har brug for hjælp til at komme videre i processen.

Det kan være, du arbejder som projektleder, designer, udviklingskonsulent, kommunikatør, UX’er eller lignende.

Gennem 1:1-sparring får du konkrete forslag til, hvordan du kan komme videre med din undersøgelse.

Mulige emner

Alt efter dit behov kan vi bl.a. tale om ét eller flere af følgende emner:

  • rammer for undersøgelsen
  • metodevalg
  • design af spørgeskema, spørgeguide m.m.
  • rekruttering af deltagere
  • interviewteknik
  • analysemetoder.

Helt konkret kan jeg fx lære dig af lave en sampling matrix til udvælgelse af deltagere, give feedback på din interviewguide eller agere træningspartner i et pilotinterview.

Det får du

I et sparringsforløb med mig får du adgang til min faglige ekspertise som forskeruddannet med antropologisk baggrund. Du kan trække på mine mange års erfaringer med at designe og gennemføre empiriske undersøgelser – og med at forholde mig til andres undersøgelser. Læs mere om mig og om Tovejs.

Jeg hjælper dig med at træffe nogle fornuftige valg i din undersøgelse, så du får produceret viden af høj kvalitet, som du – eller din organisation – bagefter kan bruge som grundlag for beslutninger.

Sådan foregår det

Samtalen kan finde sted telefonisk, online eller ved et fysisk møde, fx på din arbejdsplads.

Før vores møde holder vi et formøde over telefonen om dine udfordringer. Formødet er inkluderet i prisen på de efterfølgende møder.

Et møde på en time koster 2.000 kr. inkl. min forberedelse.

Et klippekort til fem møder a en times varighed koster 9.000 kr. inkl. min forberedelse.

Prisen er ekskl. moms og evt. udgifter til transport.

Skal vi snakke?

Hvis du har behov for 1:1-sparring, er du velkommen til at tage kontakt for at afklare, om Tovejs kunne være den rette sparringspartner.

Foto: Danielle Keller, Public domain, via Wikimedia Commons.