En implicit persona minder om en implicit læser - et begreb fra litteraturteorien.

Jo, du har allerede en persona. En implicit persona

Hvis du aldrig har fremstillet personaer, har du allerede en persona. En implicit persona baseret antagelser frem for viden om brugerne. Den kan føre til rigtig dårlige beslutninger. Vogt dig for den og dens to lumske varianter.

Måske har du på din arbejdsplads fremstillet personaer? Portrætter af fiktive brugere baseret på viden om faktiske brugere. Du har i så fald brugt tid på at

  • indsamle eksisterende eller skabe ny viden om jeres brugere
  • analysere den indhentede viden
  • formidle analysens resultatet i form at et antal fiktive personaer, der repræsenterer grupperinger blandt jeres brugere.

Læs også: 3 elementer, du ikke kan undvære, når du laver valide personas.

Eller måske har du ikke.

Hvis det sidste er tilfældet, har jeg en nyhed til dig: Du har allerede en persona. En implicit persona. En persona, som du ikke har brugt tid og ressourcer på at fremstille, og som du sandsynligvis ikke engang er klar over, at du har.

En implicit persona kan gøre skade

Men vent lige et øjeblik med at tænke: “Sejt nok. Så slap jeg jo for at indhente viden, analysere osv.”

En implicit persona kan nemlig ikke på nogen måde erstatte vidensbaserede personaer. En implicit persona kan faktisk gøre mere skade end gavn.

Det skyldes, at den implicitte persona er baseret på antagelser frem for viden om jeres brugere. Dermed giver den implicitte persona et usikkert og utilstrækkeligt grundlag for at træffe beslutninger, som angår brugerne. Det vender jeg tilbage til om lidt.

Et sidestykke til den implicitte læser

Først lidt om, hvad en implicit persona egentlig er. Hvis du ikke er stødt på betegnelsen før, er det ikke så mærkeligt, for jeg har selv fundet på den.

Den implicitte persona er et sidestykke til begrebet “den implicitte læser”, der stammer fra litteraturteorien.

Her er den implicitte læser de forventninger til læseren, som vi kan iagttage i en tekst. Det kan være forventninger om at kunne afkode bestemte referencer, som optræder i teksten, eller forventninger om, at læseren kender til de sociale normer i et bestemt land på en bestemt tid.

Lad mig give et eksempel: Den implicitte læser i Harry er én, der har en forestilling om livet på en engelsk kostskole, og som kan genkende bogseriens magiske væsener fra den vestlige folketro.

Den implicitte persona er baseret på forventninger

Ligesom den implicitte læser er den implicitte persona baseret på forventninger. Dine forventninger til jeres brugere.

Det kan være forventninger om brugernes behov, interesser, ønsker, adfærd og holdninger. Forventninger, der bl.a. kommer til syne gennem de beslutninger, du kolleger tager, når du udformer brugerrettede tiltag og produkter.

Kløften mellem implicit og faktisk

Det implicitte læser må ikke forveksles med bogens faktiske læsere. En faktisk læser af Harry Potter kan fx være en kinesisk skoleelev i 2019. Hun har ikke nødvendigvis samme viden om engelske kostskoler som den implicitte læser, og måske virker den magiske verden med troldmænd, hekse og ugler fremmed for hende.

Der kan være en betydelig kløft mellem den implicitte og den faktiske læser.

På samme måde kan der være en stor kløft mellem din implicitte persona og jeres faktiske brugere (og her slutter analogien til det litterære begreb). Jo større kløften er, jo større fejlskud risikerer du at lave, når du træffer beslutninger, som angår brugerne.

Eksempel: Kløften i Folkebørsen

Et eksempel på, hvor fatalt det kan være at basere brugerrelaterede beslutninger på egne forventninger og mavefornemmelser, er Folkebørsen.

Folkebørsen var et offentligt it-projekt, der viste sig at være helt forfejlet i forhold til sin målgruppe. Konceptet bag Folkebørsen var alt for kompliceret og svært at forstå for folk uden finansiel baggrund, viste en brugertest.

Med andre ord var den implicitte persona én, som formåede at sætte sig ind i kompliceret finansielt stof. De faktiske brugere gjorde ikke, og dermed var kløften mellem de to stor. Så stor, at Folkebørsen måtte lukke ned.

Du kan du læse mere om Folkebørsen i Glem din egen idé og gå ud og tal med målgruppen.

Sådan slipper du af med den implicitte persona

Hvadenten du vil det eller ej, har du en implicit persona i form af forventninger til og antagelser om brugerne, som du bygger dine brugerrelaterede beslutninger på.

Heldigvis kan du slippe af med den implicitte persona. Det gør du ved at fremstille vidensbaserede personaer, som giver dig et validt beslutningsgrundlag.

Vidensbaserede personaer bygger, som navnet siger, på viden om brugerne. Det er viden, som er blevet til på forsvarlig vis, og som anvender brugerne selv som kilder i fx interviews, go-alongs og fokusgrupper.

Pas på to forklædte implicitte personaer

Til sidst en advarsel: Der findes personaer, der udadtil ligner vidensbaserede personaer, men som i virkeligheden er implicitte personaer, der er gjort eksplicitte.

Jeg kender til to varianter: quick ‘n’ dirty personaen og look alike-personaen. Dem vil jeg kort beskrive her, så du kan genkende dem, når du ser dem, og vogte dig for dem.

  • Quick ‘n’ dirty-personaer er personaer konstrueret omkring en skabelon (du kan finde massevis af dem online) og baseret på dine egne antagelser. Fordi de bygger på dine egne antagelser, er de slet og ret implicitte personaer, der er blevet sat ord på.
  • Look-alike-personaer kan være svære at genkende. De ligner vidensbaserede personaer til forveksling, fordi de bygger på et datagrundlag. Til forskel fra vidensbaserede personaer består datagrundlaget dog ikke af førstehåndsviden om brugerne, men af andre ikke-brugeres antagelser om brugerne. Og de antagelser er lige så lidt valide som ens egne. Look-alike personaen er med andre ord en form for oppustet quick ‘n’ dirty persona.

Lav personaer nu

Jeg håber, du er blevet klogere på, hvad en implicit persona er, og hvorfor du skal se at komme af med den.

Du kan læse mere om processen med at fremstille vidensbaserede personaer på min side LavPersonaer.Nu.

Print Friendly, PDF & Email

Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *