En matrix hjælper dig med metodevalg, når du vil skabe viden om mennesker.

Sådan vælger du den bedste metode til at skabe brugerindsigt

Hvad skal du især tage højde for, når du vælger mellem forskellige metoder til at skabe viden om mennesker? Det viser metodematrixen dig.

Du vil gerne skabe viden om en gruppe af mennesker. Lad os sige, du arbejder i en kommune og har brug for indsigt i ældre borgeres motionsvaner. Hvilken metode skal du vælge til formålet?

Skal du fx vælge

  • et spørgeskema, fordi det hurtigt vil kunne give dig viden om et stort antal borgere inden for segmentet?
  • individuelle interviews, fordi det er en metode, du er fortrolig med, og som du ved, du kunne bruge til at opnå data af tilfredsstillende kvalitet?
  • deltagerobservation, som din antropolog-kollega foreslår?

Der kan være mange forskellige argumenter for at vælge den ene eller den anden metode til at skabe brugerindsigt. Som metodeunderviser på Syddansk Universitet og som selvstændig konsulent er jeg efterhånden stødt på ikke så få.

Spørgsmålet er, hvilke argumenter, som vejer tungest.

Emnets betydning for metodevalget

Mit bud er, at dit metodevalg først og fremmest skal afhænge af det emne, du vil undersøge.

Der er to forhold ved emnet, som bør spille ind på dit valg:

  1. Hvor megen viden har du på forhånd om emnet?
  2. I hvilken grad kan deltagerne i din undersøgelse udtrykke sig om emnet?

De to forhold er illustreret i matrixen herunder.

Du skal især tage højde for to parametre i forbindelse med metodevalg.

I de næste afsnit gennemgår jeg de to akser. Bagefter viser jeg, hvordan du kan bruge matrixen til metodevalg.

#1: Hvor megen viden har du på forhånd om emnet?

Matrixens vandrette akse illustrerer, at du skal du danne dig et overblik over din forhåndsviden om det, du vil undersøge, før du kan vælge en egnet metode.

Med forhåndsviden siger jeg til dokumenteret viden, som er tilgængelig i form af rapporter, artikler, rådata osv.

Det kan være viden, du selv tidligere har produceret. Eller det kan være andres viden, som du får adgang til. Typisk vil det kræve noget benarbejde af dig at skabe overblik over den tilgængelige viden.

Når du har skabt det overblik, må du vurdere, om du ved så meget, at du kan formulere meningsfulde spørgsmål.

Læs også: Det kan Donald Rumsfeld lære dig om spørgeskemaers begrænsninger.

Din forhåndsviden indikerer, hvor struktureret du kan gå til værks

Tag eksemplet med ældres motionsvaner: Har du dokumentation for, hvad de ældre forstår ved “motion”, og hvilke former for motion, de sandsynligvis dyrker? Så tyder det på, at din forhåndsviden om emnet er stor.

Hvis din forhåndsviden er stor, kan du gå struktureret til værks, forstået på den måde, at du formulerer dine spørgsmål på forhånd og måske endda udformer mulige svar.

Hvis din forhåndsviden er lille, må du arbejde mere åbent udforskende med en lav grad af struktur, hvor du ikke på forhånd planlægger dine spørgsmål.

#2: I hvilken grad kan deltagerne udtrykke sig om emnet?

Vigtigt for dit metodevalg er også, i hvilket omfang deltagerne kan udtrykke sig om det emne, du undersøger. Det angiver matrixens lodrette akse, som jeg har kaldt “verbaliseringsgrad”.

Du skal vurdere, om

  • det er et emne, deltagerne i din undersøgelse er sig bevidst om?
  • det er et emne, deltagerne er vant til at tale om?
  • det er et emne, deltagerne har et vokabular til at tale om?

Der er mange ting, folk ikke er sig særlig bevidst om og derfor vil have svært ved at tale om. Det gælder fx rutineprægede handlinger, vaner og underliggende værdier, som præger deres valg og holdninger.

Eksempel: Deltagerne kan udtrykke sig om emnet, men det ligger uden for deres horisont

Lad os igen tage eksemplet med ældres motionsvaner:

Hvis du spørger direkte til de ældres motionsvaner, vil mange af dem måske fortælle dig om gåture med hunden og holdtræning. Men ikke om mere rutineprægede handlinger, såsom turen rundt i supermarkedet eller ned i vaskekælderen.

De ældre vil dog have et vokabular til at tale om den sidste type af aktiviteter, men det kræver, at du får tydeliggjort over for dem, at aktiviteterne falder inden for det, du gerne vil vide noget om.

Eksempel: Deltagerne kan ikke udtrykke sig om emnet

I andre situationer har deltagerne i din undersøgelse måske ikke et vokabular til at tale om emnet. Fordi de aldrig har talt om det før og ikke er sig bevidst om det.

Det er fx tilfældet i et projekt om samtykkeerklæringer, jeg er involveret i. For de fleste er samtykkeerklæringer typisk noget, vi knap registrerer og mere eller mindre automatisk reagerer på ved at klikke på en ja-knap.

Graden af verbalisering har betydning for dit metodevalg

Graden af verbalisering har betydning for dit metodevalg:

  • Hvis du har et emne, som folk godt kan udtrykke sig om, kan du tilgå det med metoder, der kræver, at folk udtaler sig mundtligt eller skriftligt.
  • Hvis du har et emne, folk har svært ved at udtrykke sig om, bør du tilgå det med metoder, der enten slet ikke eller kun i mindre grad afhænger af, at folk udtaler sig verbalt om det.

En matrix til metodevalg

Her er en version af matrixen, hvor jeg har placeret forskellige metoder. Det drejer sig om de mest udbredte kvalitative og kvantitative metoder til at skabe brugerindsigt.

Metodematrixen viser dig, hvad du især skal tage højde for i forbindelse med metodevalg.

Matrixen er inddelt i fire felter, så det er lettere at se, hvorhenne de forskellige metoder hører til.

Sådan bruger du matrixen

Metodematrixen giver et fingerpeg om, hvilke metoder, der kan være brugbare alt efter karakteren af det emne, du vil undersøge.

  • Spørgeskemaer kræver en høj grad af verbalisering og en stor forhåndsviden om emnet
  • Individuelle interviews kræver en forholdsvis høj grad af verbalisering og nogen forhåndsviden om emnet
  • Fokusgrupper kræver knap så høj en grad af verbalisering (fordi deltagerne hjælper hinanden med at sætte ord på emnet) og er velegnede, når der er en lille forhåndsviden
  • Kvalitativ observation er velegnet ved en lav grad af verbalisering og lille forhåndsviden
  • Kvantitativ observation er velegnet ved en lav grad af verbalisering og stor forhåndsviden (fordi du på forhånd definerer, hvilke handlinger, du vil observere).

Hvis du vil, kan du placere flere og andre metoder i matrixen.

Vær opmærksom på, at matrixen ikke tager højde emnets følsomhed, tilgængelige ressourcer og hvilke kompetencer, som er til rådighed. Aspekter, du muligvis også skal tage højde for i dit metodevalg.

Illustrationen herunder viser matrixen med forklaringer af de enkelte dimensioner.

Matrix til metodevalg med forklaringer.

Fortæl om dine erfaringer

Jeg håber, metodematrixen kan gøre det mere tydeligt for dig, hvad du skal tage højde for, når du skal vælge metoder til at skabe viden om mennesker og deres handlinger, holdninger, behov osv.

Fortæl gerne om dine erfaringer med at bruge den ved at lægge en kommentar i feltet herunder.

Du er også velkommen til at skrive om andre tilgange til at vælge mellem forskellige metoder.

Foto: stephan-roehl.de via Flickr

Print Friendly, PDF & Email

Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *