Hold fokus i fokusgruppen – brug tragtmodellen

Med tragtmodellen giver du plads til deltagerne og deres perspektiver – og sikrer dig samtidig, at en stor del af fokusgruppen kommer til at handle om det emne, du gerne vil vide noget om. 

Deltagerne snakker i munden på hinanden. Samtalen drejer i en helt anden retning end planlagt og kommer aldrig rigtig tilbage på sporet. En deltager bliver ved med at tage ordet og holde det så længe som muligt. En anden deltager er meget tilbageholdende og kommer ikke for alvor ind i samtalen.

Dette scenarie afholder mange fra at holde fokusgrupper. Måske også dig?

Scenariet er udtryk for en forestilling om, at fokusgrupper er svære at styre og nemt løber af sporet rent emnemæssigt. Og at du skal være heldig, hvis du som moderator får svar på de spørgsmål, du stiller undervejs.

Men sådan behøver det ikke at være.

Ved at opbygge din fokusgruppe efter tragtmodellen og benytte dig af nogle faciliterende greb, kan du give deltagerne et vist frirum, samtidig med at alle kommer til orde, ingen tager monopol på taletiden, og du får svar på det, du satte dig for.

Styring og ikke-styring

Hvad tragtmodellen er, vender jeg tilbage til om et øjeblik. 

Først vil jeg minde om, at når du overhovedet får den tanke at samle 5-8 personer til et fokusgruppeinterview, er det sandsynligvis fordi interviewformen er mindre styret end fx det individuelle interview. 

Fokusgrupper og individuelle interviews - hvornår skal du vælge hvad?

Moderatoren spiller en mere tilbagetrukket rolle, og samtalen udfolder sig især mellem fokusgruppens deltagere. Den kommer derfor til at afspejle deltagernes prioriteter og kategoriseringer snarere end moderatorens.

Det gør, at du kan få ting at vide, som du ikke havde fantasi eller viden til at spørge om.

Læs også: Hvornår skal du vælge fokusgrupper frem for individuelle interviews?

Den sparsomme styring er samtidig det, der – hvis den står alene – kan give anledning til det tidligere scenarie.

For at det ikke sker, skal fokusgruppen både have elementer af styring og ikke-styring. 

Hvad er tragtmodellen?

Du kan sikre balancen mellem styring og ikke-styring ved at opbygge fokusgruppen efter det, som Bente Halkier i bogen Fokusgrupper kalder den tragtformede model.

Det er en struktur, der giver plads til, at deltagerne kan bidrage med deres perspektiver og diskutere indbyrdes, samtidig med at fokus holdes.

Med tragtmodellen sikrer du, at en stor del af diskussionen kommer til at handle om det emne, du gerne vil vide noget om.

Ved at bruge tragtmodellen undgår du, at din fokusgruppe kører af sporet rent emnemæssigt.

Et fokusgruppegruppeinterview, som er opbygget efter tragtmodellen, begynder med et par åbne spørgsmål (tragtens brede del) efterfulgt af en række mere fokuserede spørgsmål (tragtens smalle del).

Med åbne spørgsmål mener jeg spørgsmål, som har at gøre med fokusgruppens emne og sætter scenen. De skal være lette at svare på, så alle er med fra starten.

Eksempel: Cafékæde søger kundeindsigt

Lad os sige, at fokusgruppen afholdes, fordi en cafékæde gerne vil have indsigt i kunders oplevelser som gæster på caféen.

Så kan de åbne spørgsmål handle om, hvornår man sidst besøgte en café, med hvem og i hvilken sammenhæng. Der kan også være spørgsmål om deltagernes yndlingscaféer og hvad, der kendetegner dem, eller om deres bedste og værste caféoplevelser.

Læs også: Sådan stiller du et godt åbningsspørgsmål i din fokusgruppe.

Fokuserede spørgsmål relaterer sig snævert om fokusgruppens emne.

Hvis vi bliver ved caféeksemplet, så kunne fokuserede spørgsmål handle specifikt om oplevelser af besøg i den pågældende kædes cafeer, servicen, interiøret, stemningen, udvalget af mad og drikkevarer osv. Hvad fokusgruppens deltagere har hæftet sig ved, og hvad der er vigtigt for dem under et cafébesøg.

Tragtmodellen skal forstås sådan, at man går fra at spørge åbent til at spørge mere snævert ind til fokusgruppens emne.

Indlæg runder og aktiviteter undervejs

Moderatoren sørger for at styre diskussionen, så alle spørgsmål bliver diskuteret, og alle deltagere kommer til orde.

Der kan med fordel være indlagt runder undervejs i forløbet, der sikrer, at alle dels får taletid og dels holdes talende.

I indlægget 2 YouTube-videoer, der gør dig til en bedre interviewer finder du en video, der viser, hvordan moderatoren kan bruge forskellige faciliterende greb under fokusgruppen.

Det kan også være en god idé at indlægge aktiviteter undervejs, som kan fokusere og variere diskussionen. 

Dem kan du få inspiration til i e-hæftet “5 ideer til aktiviteter i din næste workshop eller fokusgruppe”, som får tilsendt, når du skriver dig op til Tovejs’ nyhedsbrev:

    Jeg håber, at indlægget her har givet dig en forståelse af tragtmodellen, og hvorfor du med fordel kan bruge den, når du forbereder en fokusgruppe.

    Held og lykke med din fokusgruppe.

    Indlægget er en opdatering af et tidligere indlæg fra 2016.

    Læs også

    About Charlotte Albrechtsen

    Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *