Når du laver spørgeskemaer, så tænk over, hvilke skalaer du bruger til at præsentere dine svarmuligheder med. Der er flere typer at vælge imellem.
Opdateret den 5. juli 2022
Spørgeskemaer kan være et godt redskab i starten af en udviklingsproces. Men gode spørgeskemaer er svære at lave.
Blandt andet skal du nøje overveje de svarmuligheder, du giver. Det gælder også, hvis du ønsker, at respondenten skal afgive sit svar på en skala.
Hvad er en svarskala?
Svarskalaer er en svartype, der er udformet som en skala, som spænder fra en ekstrem til en anden.
Likert-skala
Den mest kendte er måske Likert-skalaen, der bruges til at måle respondentens holdning til et udsagn ved at erklære sig mere eller mindre uenig i udsagnet. Du kan se et eksempel på et Likert-skala herunder:
VAS-skala
En beslægtet skala er VAS-skalaen, der bruges til at måle følelser og oplevelser. Her bliver respondenten kun oplyst om skalaens yderpoler og skal selv placere sig et sted herimellem. Det kan give et mere nuanceret svar fra respondenten, end hvis hun skal afgive svar i lukkede bokse.
Billedet nedenfor viser et eksempel på en VAS-skala til måling af smerteoplevelse:
Unipolare vs. bipolare skalaer
Skalaer kan være enten unipolare skalaer eller bipolare.
En unipolar skala præsenterer en skala af valgmuligheder inden for én dimension. Det kunne være en skala, der går fra “meget glad” til “slet ikke glad” med et antal svarmuligheder mellem de to poler.
VAS-skalaen ovenfor er unipolar, fordi tilstedeværelsen af smerter er skaleret fra “ingen” til “værst tænkelige”.
En bipolar skala strækker sig over to dimensioner af valgmuligheder. Det kunne være “meget glad” i den ene ende af skalaen og “meget trist” som den anden ende.
Hvor mange trin skal svarskalaen have?
De generelle anbefalinger om, hvor mange trin en skala skal have, går på:
- fem svarmuligheder ved unipolare skalaer
- syv svarmuligheder ved bipolare skalaer
- en neutral svarmulighed i midten. Det gælder for begge skalatyper.
I indlægget Dine respondenter kan ikke svare på dit spørgeskema kan du læse, hvad der kan ske, hvis du udelader en neutral svarmulighed.
Vær opmærksom på, at svarmulighederne skal være ligeligt fordelt på begge sider af midten. Ellers bliver din skala skævvredet og dermed biased som på billedet nedenfor. De giver biased svar af lav kvalitet.
Læs også brevkasseindlægget Svarskala – er der en standard? på Spørgeskemaerdervirker.dk.
Vend din skala
Et kendt problem ved Likert-skalaen er, at respondenter kan finde på at placere sig samme sted i skalaen ved alle sine svar.
For at undgå det, kan man en eller flere gange i sit spørgeskema vende skalaen om, så den i stedet for at gå fra eksempelvis “meget tilfreds” til “meget utilfreds” går fra “meget utilfreds” til “meget tilfreds”.
Det holder respondenten på dupperne. Hun bliver nødt til at læse spørgsmålet og svarmulighederne grundigt, før hun kan afgive sit svar. Det giver svar – og dermed data – af bedre kvalitet.
Skalaer til rangordning
Svarskalaernes nærmeste slægtning er skalaer, man bruger til at rangordne med. Dem er der to typer af: ratingskalaer og rankingskalaer.
Ratingskalaer
Med en ratingskala sammenligner respondenten en række udsagn, genstande eller andet ved at give dem hver især en værdi på den samme skala.
Et ratingspørgsmål kunne lyde sådan: “Vurdér hvert af de følgende udsagn på en skala fra 1-10, hvor 1 er ‘helt uenig’ og 10 er ‘helt enig’.”
Rankingskalaer
En rankingskala bruges til at sammenligne forskellige udsagn, genstande eller andet med hinanden.
Et rankingspørgsmål kunne være: “Angiv vigtigheden af de følgende velfærdsydelser ved at skrive et tal mellem 1 og 10 ud for hver ydelse. Tallet 1 angiver den vigtigste ydelse, og tallet 10 angiver den mindst vigtige ydelse.”
Vælg rating, hvis du vakler
Hvis du vakler mellem rating og ranking, skal du vælge rating. Det er der to grunde til:
For det første er ratingskalaer mere udbredte og derfor mere velkendte for respondenterne.
For det andet er ratingskaler mindre mentalt krævende at besvare i sammenligning med rankingskalaer. Forskning viser, at rankingskalaer kan udmatte mentalt respondenter og gøre deres svar mindre pålidelige. Læs også: Åh nej, ikke endnu et spørgeskema!
Du kan læs mere om rating og ranking i blogindlægget Ranking Questions vs. Rating Questions hos analysevirksomheden Verint (på engelsk). Surveymonkey har også en god artikel om emnet.
Til dig, der vil vide mere om spørgeskemaer, der virker, har jeg skrevet en bog, der er udkommet på forlaget Frydenlund. Besøg bogens hjemmeside.
Om guiden til spørgeskemadesign
Indimellem kan det være nødvendigt eller bare smart at lave et spørgeskema. Men gode spørgeskemaer er svære at lave. Derfor har jeg lavet en guide om vigtige aspekter, når man designer spørgeskemaer.
- Del 1: Hvad vil du vide?
- Del 2: Pas på med lange lister som svarmulighed
- Del 3: Skab kontekst for følsomme spørgsmål
- Del 4: Undgå “enig/uenig” og “ved ikke”
- Del 5: Sådan skalerer du dine svarmuligheder
- Del 6: Skab et godt flow og få flere besvarelser
- Del 7: 4 metoder, når du skal teste dit spørgeskema
Guiden bygger på kurset Questionnaire Design for Social Surveys, som jeg i sommeren 2014 tog ved University of Michigan via Coursera. Det var baseret på underviserne Frederick Conrad og Frauke Kreuters forskning i spørgeskemaer. En præmis for kurset var, at man kan opnå viden om menneskers adfærd og synspunkter gennem spørgeskemaer. Den præmis kan diskuteres og bliver det også mange steder. Men diskussionen tages ikke i denne guide.
