Jeg brugte crowdsourcing for at kunne interviewe mange mennesker på et lille budget

Sådan interviewede jeg* 16 personer på 2 timer

Crowdsourcing var løsningen, da jeg skulle lave en kvalitativ undersøgelse på kort tid og for et lille budget. Deltagerengagement var en vigtig sidegevinst.

Har du nogensinde oplevet at skulle producere en større mængde kvalitative data på næsten ingen tid og for et lille budget?

Det har jeg.

For et år siden befandt jeg mig i en situation, hvor jeg havde to timer til at interviewe 16 personer. Interviewene skulle være tilstrækkeligt dybe til efterfølgende at kunne kortlægge personernes brugerrejse.

Indlægget her handler om, hvordan jeg valgte at løse den opgave. Lad mig give et hint: crowdsourcing.

Indsigt på lille budget

Bestyrelsen af en lokal afdeling af foreningen Senior Erhverv ønskede indsigt i medlemmernes motivation for at indgå i foreningen. Bestyrelsen ville også gerne vide, hvordan medlemmerne oplever foreningen og dens aktiviteter.

Indsigten skulle bruges til at kortlægge medlemmernes brugerrejse og identificere, hvor rejsen kunne forbedres for at styrke medlemmernes engagement i foreningen og dens drift.

Det ville have været oplagt at lave et kombineret interview- og observationsstudie i foreningens lokaler, men en sådan undersøgelse lå uden for foreningens budget.

Faktisk kunne budgettet kun rumme en undersøgelse på få timers varighed.

Så sådan en designede jeg – med deltagerengagement som en vigtig sidegevinst.

Selv-interview under workshop

Min undersøgelse var udformet som en workshop, der varede to timer.

Alle interesserede medlemmer var inviteret til at deltage, og 16 ud af 150 medlemmer mødte op.

I små grupper interviewede workshopdeltagerne sig selv og hinanden ved at svare på en række spørgsmål om medlemsrejsens forskellige etaper, som jeg havde forberedt.

Deltagerne noterede deres svar på spørgsmålene samtidig med, at de diskuterede svarene i gruppen. Jeg optog alle gruppers samtaler, og på den måde kom grupperne til at fungere som en slags løst moderede fokusgrupper.

Crowdsourcing engagerede

Selv-interview-metoden benytter sig af crowdsourcing-princippet, som jeg også har skrevet om i indlægget Crowdsourcing af kvalitative data – 7 fordele og 1 bekymring.

Metoden producerede en god mængde data på kort tid. Datagrundlaget var stort nok til at kunne identificere tendenser og mønstre i data.

Samtidig engagerede metoden deltagerne i foreningen: Ved at blive inddraget i dataproduktion fik de medejerskab over undersøgelsen og dens resultater. Og de fik anledning til at overveje, hvorfor og hvordan de bruger foreningen, hvad de ønsker af den osv.

De i forvejen engagerede

Men hov, vil nogen indvende: Var deltagerne i workshoppen ikke i forvejen blandt de mest engagerede. De 16 medlemmer ud af 150, som mødte op.

Jo, sandsynligvis. Men det er også netop dem (samt nye medlemmer), vi skal tale med, hvis vi vil have viden, der kan hjælpe os med at kan fremme medlemmernes engagement i en forening.

Det skriver foreningsspecialisten Amanda Kaiser i artiklen Are you trying to convert unengaged members into engaged members?

Hvordan gør du?

Du kan læse om resultatet af workshoppen i indlægget Medlemsrejsen blev kortlagt på en engagerende måde.

Hvordan producerer du selv mange kvalitative data på kort tid og et lille budget?

Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at vide. Læg en kommentar herunder eller skriv til charlotte@tovejs.dk.

 

* Workshoppens deltagere interviewede sig selv og hinanden ved hjælp af spørgsmål, jeg havde formuleret. På den måde var det kun i indirekte forstand mig, der interviewede de 16 personer.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *