Med sensemaking fordyber vi os i menneskers hverdag.

Drop design thinking, siger partner i ReD Associates

Ledere, der vil udvikle holdbare strategier, bør lytte til humanister frem for talknusere og designere, skriver Christian Madsbjerg i bogen Sensemaking.

Anmeldelse af bogen “Sensemaking: What makes human intelligence essential in the age of the algorithm” af Christian Madsbjerg, Little, Brown.

Jeg er fan af ReD Associates.

Det har jeg været, siden jeg så det arbejde, ReD Associates har lavet for Børneriget, som jeg linker til i indlægget Sådan undgår Børneriget at lave designbrølere.

Derfor har jeg læst bogen “Sensemaking” af partner Christian Madsbjerg, som udkom tidligere i 2017.

Humaniora rules

Bogens hovedargument er, at holdbare strategier for forretningsudvikling, innovation og markedsføring i et omskifteligt marked bygger på en dyb forståelse af forbrugeren.

Den forståelse kan vi kun opnå gennem kvalitative studier af menneskers hverdag. Studier, der gør brug af metoder og teorier udviklet inden for humanvidenskaber såsom antropologi, lingvistik, filosofi, litteraturhistorie og religionsvidenskab.

Med andre ord: Humaniora rules.

Big data gør os dummere

Men de færreste virksomheder benytter sig af humanistiske metoder til strategiudvikling. I stedet sværger mange til big data og design thinking.

Det er en fejl, mener Christian Madsbjerg.

Big data er kvantitativ data uden kontekst og uden forklaringer. Den slags data kan vise sammenhænge, men gør os ikke klogere på, hvorfor mennesker gør, som de gør, og hvordan de skaber mening i verden.

Sat på spidsen gør big data os i stedet en smule dummere, hvis vi udelukkende træffer beslutninger ud fra kvantitative datakilder. Det siger Christian Madsbjerg ikke direkte, men sådan tolker jeg hans kritik.

Design thinking: “a bullshit tornado”

Når Christian Madsbjerg kritiserer design thinking som grundlag for strategiudvikling, er han til gengæld meget direkte.

“A bullshit tornado” kalder han design thinking, og han vurderer tilgangen som uegnet til “authentic creative endeavours”

Hans kritik går på, at design thinking opererer med ideer løsrevet fra den sociale kontekst. Designerne fordyber sig ikke i forbrugernes verden, men udøver i bedste fald “drive-by anthropology”. De baserer heller ikke deres ideer på en teoretisk funderet analyse.

Designere er ikke eksperter i andet end at designe, fremhæver Christian Madsbjerg.

Forståelse gennem sensemaking

Som kontrast til big data og design thinking præsenterer Christian Madsbjerg sin egen metode, sensemaking. Den bygger på fem principper:

Sensemaking bygger på 5 principper.

Metoden skaber dybe forståelser af de tanke- og adfærdsmønstre, der præger mennesker og deres hverdag.

Det sker gennem grundige og tålmodige observationer af mennesker i deres hverdag. Observationer, som efterfølgende bliver analyseret og tolket ved hjælp af et omfattende humanistisk teoriapparat.

Ikke tæt på metoden

Sensemaking er ikke nogen brugsbog, men snarere et holdningsindlæg. Derfor kommer vi ikke rigtig tæt på sensemaking-metoden.

Det betyder desværre, at kritikken af design thinking er ikke så overbevisende, som den kunne have været. For hvordan bærer man sig konkret ad med at fordybe sig i forbrugernes verden? Hvordan undgår man at udføre “drive-by” antropologi?

Det bliver jeg klogere på ved at læse ReD Associates’ rapport om Børneriget end ved at læse Sensemaking.

Hvor er Weick?

En anden ting, jeg mangler, er et nik til Karl Weick, forfatter til bogen “Sensemaking in organizations”. Han har gjort sensemaking til et veletableret begreb inden for organisationsforskningen, og jeg kan ikke forestille mig, at Christian Madsbjerg ikke kender til ham.

Det er påfaldende, at Karl Weick ikke nævnes, når man tager bogens titel i betragtning. Også fordi Christian Madsbjerg så flittigt citerer Heidegger, Peirce, Bourdieu og andre koryfæer fra den akademiske verden.

En lækkerbidsken

Når det er sagt, er bogen en lækkerbidsken til alle os med en akademisk baggrund inden for humaniora. Erhvervslivet har i dén grad brug for vores analytiske kompetencer, fortæller Christian Madsbjerg. Det er vældig bekræftende.

Selv om vi ikke er den målgruppe, forfatteren havde i tankerne.

Målgruppen er erhvervsledere i den angelsaksiske verden, som er i vildrede og leder efter metoder til at forstå markedet.

Heldigvis kan vi andre godt have udbytte af at læse med. Vi får ikke mindst argumenter for, hvorfor vores teoretiske viden og vores metoder er så brugbare.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *