Hvor finder du omfattende information om og vejledning i brug af innovationsmetoder?

Værktøjskasser til dig, som arbejder med innovation (del 1)

En guide til, hvor du kan finde information om forskellige innovationsmetoder og gode vejledninger til at bruge dem. Her er første del.

Jeg gætter på, at du af og til søger viden om en bestemt metode til brugerindsigt eller idéudvikling. Online. Og at du derfor ved, at der findes et hav af metodebeskrivelser.

Ordet “brainstorm” giver fx i skrivende stund et godt stykke over 19 millioner resultater i Google. “Fokusgruppe” giver 164.000.

“Men så sørger Googles algoritme vel for, at jeg ser de mest lødige resultater?” tænker du måske.

Ikke nødvendigvis.

Flere af resultaterne på side 1 for begge søgeord har mere karaktér af salgstekster end nøgterne og ufarvede metodebeskrivelser. Ordbogsopslag og definitioner fylder også en del.

Om guiden

Så hvor går du hen for at finde information om forskellige innovationsmetoder og gode vejledninger til at bruge dem?

Du behøver ikke at gå nogen steder hen. For jeg har gjort arbejdet for dig og undersøgt de danske “metodebanker” eller værktøjskasser til innovatører og lavet en guide til dem.

De metodebanker, jeg har udvalgt, lever alle op til tre kriterier: 1) de er danske, 2) de er lavet af fagfolk og 2) de opdateres løbende.

Jeg har delt guiden op i tre dele og starter med at præsentere dig for den bedste metodebank, jeg er stødt på.

KU’s værktøjskasse

Københavns Universitet er afsender på “Værktøjskassen til innovation og entreprenørskab i undervisningen”, og en del af den omhandler metoder. Det er den del, jeg skriver om nu.

Egentlig er værktøjskassen lavet til undervisere i innovation og entreprenørskab, hvilket titlen også afslører.

Men mange andre end undervisere kan have glæde af den.

Hvem og hvad?

Værktøjskassen er skabt af universitets innovationsenheder og udviklet i samarbejde med undervisere fra CBS, DTU og KU. Den er senest opdateret med nyt indhold i 2016.

P.t. indeholder værktøjskassen 47 metoder – fx 13 stk. under kategorien “feltarbejde” og 19 om “test og prototyping”.

Metoderne dækker over de forskellige trin i et design thinking-forløb med en tendens til en overvægt af metoder om idéfasen.

Værktøjskassen i brug

Det er nemmest at navigere mellem de forskellige innovationsmetoder ved at filtrere på “formål” i højre del af siden.

Som en fin detalje er det også muligt at filtrere på tidsforbrug. Så du fx kan få inspiration til, hvordan du kan inddrage dine brugere på kun ét minut.

Metoderne er beskrevet tilstrækkeligt udførligt til, at man forstår, hvad de går ud på, og hvornår de er anvendelige.

Som et stort plus er langt de fleste beskrivelser suppleret med kilder, artikler og forskelligt materiale til download: Fx skabeloner, guides, eksempler og slides fra workshops, hvor metoden har været præsenteret eller brugt.

Min dom

KU’s værktøjskasse er omfattende og alsidig.

Samtidig er den dyb, fordi den rummer så meget supplerende materiale, der gør det muligt virkeligt at dykke ned i metoderne.

På den baggrund giver jeg værktøjskassen en topkarakter på 5 ud af 5 mulige.

Flere metodebanker

Der er tre andre danske, lødige og opdaterede metodebanker, jeg gerne vil fortælle dig om. Det gør jeg i løbet af den næste tid.

Følg med her på bloggen eller tilmeld dig mit nyhedsbrev, så du ikke går glip af indlæggene.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *