Når brugerne bliver ansatte.

Ny tendens: Ansæt din bruger

Ved at ansætte brugere lukker vi dem og deres perspektiver helt ind i vores organisationer. Her kan de – i nogen tid – udfordre vores antagelser om brugerne.

Brugerpaneler og brugerråd er velkendte måder at inddrage brugere i en organisation på. Men i paneler og råd forbliver brugerne i organisationens periferi.

Anderledes forholder det sig med en ny tendens, hvor brugere som ansatte får deres daglige gang i organisationen. De sidder med i frokoststuen og ved afdelingsmøderne.

Med ansættelser lukker man brugerne helt ind i organisationens maskinrum, hvor de kan påvirke hverdagens rutiner og de antagelser om brugerne, de hviler på. Samtidig kan ansatte brugere tilføre et stærkt brugerperspektiv i udviklingsprojekter.

Det får du tre eksempler på.

Bagefter diskuterer jeg, hvad der sker med brugerne, når de været ansat nogen tid.

Ex 1: Hospitalet ansætter patienter

Flere hospitaler er begyndt at ansætte patienter. Et af dem er Hospitalsenheden Horsens, der for nylig søgte to patientkonsulenter til deltidsstillinger.

Patientkonsulenterne skal hjælpe med at forbedre dialogen og samarbejdet mellem patienter og hospital. Det sker ifølge stillingsopslaget ved at arbejde med “kvalitetsforbedringer, der gavner patienter, pårørende og ansatte.”

Mere specifikt skal patientkonsulenterne indgå i undersøgelser og evaluering af initiativer på hospitalet og være med til at sætte nye udviklingstiltag i gang.

Ex 2: Museet ansætter dem, de gerne vil have besøg af

Også uden for hospitalsverdenen kan man se værdien af at knytte brugerne tættere til organisationen.

Det gælder fx Statens Museum for Kunst, der i foråret 2016 projektansatte seks sprogskolekursister med udenlandsk baggrund til at udføre formidlingsopgaver.

Med ansættelserne tager Statens Museum for Kunst et socialt ansvar for at introducere de kommende danskere til arbejdsmarkedet.

Samtidig får museet indblik i, hvordan de projektansatte udlændinge oplever museet, dets samlinger og dets måde at formidle på. Og museet får nogle bud på andre tilgange til formidlingen.

Det er interessant for museet, fordi de projektansatte repræsenterer en gruppe, som ikke hører til museets kernepublikum. En gruppe, som museet gerne vil have besøg af.

Læs også en artikel i Information om projektet.

Ex 3: Universitetet ansætter studerende

Aarhus Universitet, hvor jeg selv tidligere har været ansat, bruger studentermedhjælpere i stor stil. Også i det team, hvor jeg var ansat. Blandt andet inddrog vi studentermedhjælpere i udviklingsprojekter rettet mod studerende.

Eksempelvis i et projekt, hvor vi skabte et koncept for en app til specialestuderende. Her deltog flere ansatte studerende i projektets maskinrum med at designe en undersøgelse og analysere dens resultater.

Det har jeg skrevet om i indlægget Co-creation – drag nytte af dine brugeres ekspertviden.

Ved en anden lejlighed ansatte vi i en periode en international studerende til at hjælpe med at udvikle webmateriale til andre internationale studerende. Hun kunne blandt andet pege på nogle informationsbehov hos de studerende, som skulle dækkes.

Når brugeren bliver insider

Der er stort potentiale i at åbne maskinrummet for brugerne og få adgang til deres blik på organisationen og dens arbejdsgange. Brugerne kan udfordre de antagelser af brugernes behov, som eksisterer blandt organisationens faste medarbejdere.

Men kun i en begrænset periode.

Hvis der er tale om en længerevarende ansættelse, bliver brugeren på et tidspunkt noget mere end bruger. Brugeren bliver en insider.

Det udefra-blik, brugeren kommer med, bliver på et tidspunkt sløret, fordi han eller hun får så godt et kendskab til organisationen og dens rutiner, at der er ting, der begynder at forekomme selvfølgeligt.

Derfor giver det mest mening at knytte brugere til organisationer i kortere forløb. En udfordring bliver i den forbindelse at sikre brugeren nogle gode vilkår og sørge for, at han eller hun også har gavn af samarbejdet.

Fasthold ansatte brugeres viden

Fra organisationens side kan det være en god idé at overveje, hvordan noget af brugerens viden kan fastholdes i organisationen efter ansættelsens ophør.

Én måde at fastholde brugerens særlige indsigt på er ved at involvere vedkommende i udvikling af brugerpersonas. Den metode beskrev jeg i indlægget Hvordan skaber man personas, der er både repræsentative og troværdige?


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *