Læs med, hvis du vil undgå de mest almindelige fejl, som begås i forbindelse med fokusgrupper.

6 fejl du skal undgå, når du holder en fokusgruppe (del 2)

Læs med her, hvis du vil undgå en stribe fejl, jeg selv har lavet og set andre begå i forbindelse med fokusgrupper.

Opdateret den 18. maj 2017.

Jeg har holdt rigtig mange fokusgrupper i mit arbejdsliv. Det har givet mig rig erfaring med de fejl, man kan begå, når man holder fokusgrupper.

De erfaringer vil jeg gerne give videre til dig, så du kan undgå at lave samme brølere.

I sidste indlæg skrev jeg om 3 af de 6 mest almindelige fejl. Her får du de 3 sidste.

Du kan også se en kort gennemgang af alle seks fejl i slide-format:

 

Fejl #4: Du lægger for hårdt ud

Det første spørgsmål, du stiller fokusgruppedeltagerne, er måske det vigtigste.

Spørgsmålet udgør den brede ende af en “tragt” af spørgsmål, som jeg beskrev i indlægget Hold fokus i fokusgruppen – brug tragtmodellen.

Det har til formål at engagere deltagerne. Sørge for, at alle kommer på banen med det samme og give dem lyst til at bidrage aktivt i resten af fokusgruppen.

Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål, der giver dig værdifulde informationer, men det er vigtigt for samtalens videre forløb og det samlede udbytte af fokusgruppen.

Så tøjl din trang til at skabe dyb viden fra første minut og kreér et spørgsmål, som, ud over at være koblet til fokusgruppens emne

  • er let at besvare uden at være banalt. Så alle føler, de kan (og vil) svare med det samme – men ikke føler sig talt ned til.
  • giver forskellige svar, så den enkelte deltager oplever, at hans eller hendes bidrag er unikt – at de andres bidrag også er det.

Lyder det svært at ramme balancen mellem det enkle og det banale? Det behøver det ikke at være.

Et faktuelt spørgsmål efterfulgt af ordene “og hvorfor?” kan fungere glimrende. Sådan her:

“Hvad er det sidste, du kan købt online, og hvorfor?” (ved en fokusgruppe om nethandel).

“Hvilket museum har du senest besøgt, og hvorfor?” (ved en fokusgruppe om museumsbrug).

Fejl #5: Forløbet er for monotont

En fokusgruppe varer typisk 1-3 timer. Mine plejer at vare i 2 timer.

Det er lang tid at sidde rundt om et bord og snakke. Selv om spørgsmålene er nok så interessante og varierede, og selv om deltagerne selv har indvilliget i at medvirke.

Ved at indlægge aktiviteter i fokusgruppen undgår du, at forløbet bliver monotont og måske en anelse kedeligt.

Du gør det også muligt for deltagerne at udtrykke sig på andre måder end gennem tale. Og alt efter aktiviteternes type får du mulighed for at skrue op eller ned for energiniveauet eller koncentrationen.

Det har jeg skrevet mere om i indlægget Derfor skal du have forskellige aktiviteter i dine workshops og fokusgrupper.

Fejl #6: Du spørger ikke nok ind

En fejl, jeg har begået tit, er at stille mig tilfreds med et halvt svar eller et svar, jeg ikke forstod.

Halve eller uforståelige svar er imidlertid ikke meget værd, når fokusgruppeinterviewet skal analyseres. De er dårlig data.

For at undgå dem, skal du (og jeg) spørge ind. Vi skal bede fokusgruppedeltagere færdiggøre, uddybe, gentage eller omformulere deres svar.

På en venlig og interesseret måde og mere end én gang, hvis det er nødvendigt.

En typisk fejl i fokusgrupper er, at moderatoren ikke spørger nok ind til deltagernes svar.

Vi kan fx lade os inspirere af spørgeteknikken 5 Whys. Teknikken går i al sin enkelhed ud på, at man gentagne gange besvarer interviewpersonens svar med et “hvorfor?”.

Læs en Wikipedia-artikel om 5 Whys.

Teknikken er egnet til at forstå årsagen til en holdning, et ønske eller lignende. Den skal dog bruges med omtanke i en fokusgruppesituation, så den ikke ødelægger samtalens flow eller sætter uhensigtsmæssigt megen fokus på én deltager.

Hvordan gør du?

Hvordan gik din sidste fokusgruppe, og hvorfor?

Kan du relatere dig til nogle af de 6 fejl, jeg har nævnt? Hvad gør du for at undgå dem? Del gerne dine erfaringer med mig og de andre læsere i kommentarfeltet her på siden.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

4 kommentarer:

  1. I løsningsforslaget, du giver på fjerde fejl, ser jeg en risiko for at intervieweren stille to spørgsmål i ét? Det kan overvælde nogle interviewpersoner lidt og deres svar bliver måske besværede, da de skal tage stilling til flere ting på én gang. Hvad er din holdning til det?

    1. Hej Ida

      Tak for din kommentar. Jeg giver dig helt ret i, at det kan være problematisk at stille to spørgsmål i ét. Når jeg foreslå at gøre det i åbningsspørgsmålet, er det for at sikre, at svaret ikke bliver for banalt. Så interviewpersonerne fra starten føler, de har noget interessant/unikt at bidrage med.

      Min overordnede pointe med fejl nr. 4 er, at åbningsspørgsmålet har til formål at skabe engagement snarere end at skabe viden, og at det til det formål går an at fravige reglen om ikke at stille to spørgsmål på samme tid.

      Men jeg kan sagtens følge din indvending om, at et dobbeltspørgsmål kan virke overvældende.

      I stedet for at tilføje spørgsmålet “og hvorfor?”, som jeg foreslår i indlægget, kunne man bede interviewpersonerne uddybe svaret med en formulering som fx “Hvad er det sidste museum, du har besøgt? Fortæl lidt om besøget.”

      Det kunne være interessant at se flere eksempler på åbningsspørgsmål. Har du ét, du vil dele?

      Med venlig hilsen

      Charlotte

      1. Ja, der er flere ting at tage hensyn til, når man laver (fokusgruppe)interviews.

        Når jeg laver fokusgrupper bruger jeg ofte åbningsspørgsmål, hvor jeg spørger ind til gruppens navne, tilknytning til det, fokusgruppe omhandler, gerne med en vinkel, der giver en positiv stemning. Engang da jeg lavede et fokusgruppeinterview med forældre til børn på en folkeskole åbnede jeg med spørgsmålet: “Fortæl lidt om jeres barn eller børn på skolen.” Forældrene ville gerne fortælle om deres børn, som de var stolte af – og glade for dem, så det gav fra starten af forældrene lyst til at fortælle. Der var flere forskelligartede holdninger til den institution, børnene gik på, men det skabte også et fællesskab i fokusgruppe, forældrene lærte hinanden bedre at kende gennem det fælles, deres børn, og fik lyst til at debatterer.
        Min erfaring er, at de første spørgsmål fint kan være ret simple og hverdagsagtige. De første spørgsmål glider tit naturligt fra de minutter, hvor der opstår et Moment of Connection med hverdags small talk, som skaber en løs, rar stemning.

        1. Hej Ida

          Tak for at dele dine erfaringer.

          Vores dialog her i kommentarfelterne viser, at åbningsspørgsmålet er et emne med flere facetter, der fortjener at få sit helt eget blogindlæg. Så det får det inden alt for længe.

          Med venlig hilsen

          Charlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *