Undgå disse fejl, når du holder fokusgrupper.

6 fejl du skal undgå, når du holder en fokusgruppe (del 1)

Læs med her, hvis du vil undgå en stribe fejl, jeg selv har lavet og set andre begå i forbindelse med fokusgrupper.

Opdateret den 18. maj 2017.

Jeg har været involveret i rigtig mange fokusgrupper i mit arbejdsliv. De fleste har jeg holdt selv, andre har jeg superviseret, og atter andre har jeg deltaget i som brugerrepræsentant.

Det har givet mig rig erfaring med de fejl, man kan begå, når man holder fokusgrupper. Dem vil jeg gerne dele med dig, så du kan blive bevidst om, hvad du skal styre uden om, næste gang du skal holde en fokusgruppe.

Derfor har jeg samlet de seks mest almindelige brølere. Her får du de tre første.

Du kan også se en kort gennemgang af alle seks fejl i slide-format:

 

Fejl #1: Du går for sent i gang med at rekruttere deltagere

At rekruttere deltagere tager typisk længere tid, end du tror. Medmindre du har et panel af mulige deltagere at trække på, kan du roligt sætte en måned af til opgaven.

Du skal nemlig først i kontakt med potentielle deltagere, og så skal du motivere dem til at deltage. Det er opgaver, som kan tage tid.

Du skal finde ud af, hvor deltagerne færdes, og hvordan du bedst kan komme i kontakt med dem. Det skrev jeg om i indlægget Sådan kommer du i kontakt med potentielle deltagere.

Deltagerne skal måske se din henvendelse flere gange, før de er parat til at sige ja. Eller de skal få tillid til dig og dit projekt ved at én, de kender, siger god for begge dele.

Måske oplever de intet incitament til at deltage, og du skal finde ud af, hvordan du giver dem det. Et emne, jeg behandlede i indlægget Sådan motiverer du folk til at deltage.

Fejl #2: Du forsøger at moderere og observere fokusgruppen på samme tid

Én person kan teknisk set godt afholde en fokusgruppe. Men jeg anbefaler at være to.

Den ene skal være moderator.

Moderatoren skal først og fremmest gennemføre fokusgruppeinterviewet. Han eller hun skal holde samtalen i gang og på sporet. Personen skal sørge for, at alle kommer til orde, og huske, hvad der er blevet sagt.

Det kræver fuld koncentration. Så megen koncentration, at moderatoren ikke samtidig kan observere fokusgruppens deltagere fyldestgørende. Det kan fx være svært for moderatoren at have overblik over, om alle er ordentligt med i samtalen.

Her kommer observatøren ind i billedet.

Observatøren kan lægge mærke til, om nogen bliver afbrudt eller forsøger at få taletid. Han eller hun kan se, hvis en deltager trækker sig tilbage.

Observatøren ser også nonverbale tegn på fx uenighed, billigelse eller irritation. Detaljer, som moderatoren med sit fokus på samtalen tit overser, og som bidrager til et mere komplet billede af fokusgruppen og dens deltagere.

I indlægget Kender du de 4 roller, der skal besættes i en fokusgruppe? har jeg skrevet mere om moderatorens og observatørens parløb. Indlægget findes også i slide-format:

 

Fejl #3: Du mangler stamdata om deltagerne

Når fokusgruppeinterviewet er overstået, skal det analyseres og afrapporteres. Til begge formål har du brug for gode stamdata om deltagerne.

Det er virkelig ærgerligt at stå og mangle faktuel viden. Eksempelvis om deltagernes bopæl ved analysen af en fokusgruppe om folks forhold til deres lokalområde.

Men det kan sagtens ske, at basal information smutter gennem fingrene på dig, mens du har travlt med de mange andre ting, der foregår i fokusgruppen. Såsom at sørge for, at samtalen flyder, og at deltagerne holder sig til emnet.

Derfor er det en god idé på forhånd at tænke over, hvilke stamdata, du har brug for, og planlægge, hvordan du vil registrere dem. 

Hvilke data, du har brug for, afhænger af, hvad du undersøger.

Et eksempel:

Da jeg holdt en fokusgruppe med forældre om deres børns skoles koloni, havde jeg brug for at kende deltagernes fulde navne; om deres børn havde været på koloni og hvor mange gange; og om de selv havde deltaget i kolonien samt hvor ofte.

En effektiv måde at få de data på, er ved at lade deltagerne udfylde et kort spørgeskema, når de ankommer, og inden fokusgruppeinterviewet går i gang. Det må ikke tage mere end et par minutter at udfylde.

Der er flere fordele ved at få stamdata gennem et spørgeskema:

  • Spørgeskemaerne er lette at opbevare og giver et hurtigt overblik over deltagerne, når du skal bearbejde fokusgruppeinterviewet.
  • Du undgår at bruge kostbare interview-minutter på faktuelle spørgsmål, men kan bruge fokusgruppen til det, den er bedst til: At få mange forskellige perspektiver på et emne, og at få deltagerne til at diskutere deres perspektiver indbyrdes. 
  • Du undgår “tom” ventetid. Opgaven med at udfylde spørgeskemaet betyder, at de deltagere, der kommer først, har noget meningsfuldt at lave, indtil de øvrige deltagere møder op.

Flere fejl

Tro det eller ej, men der er flere fejl at begå. Her her får du tre til.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *