Mobile probes: yngre mand med smartphone.

Mobile probes: Kom tæt på brugerne på afstand

Med mobile probes kan man komme helt tæt på sine brugeres hverdag uden at være i nærheden af dem.

Opdateret 3. februar 2017

Mobile probes er en nyere, digital metode, man kan bruge til at blive klogere på potentielle brugeres dagligdag, oplevelser, tanker og værdier. Metoden er velegnet til at bruge tidligt i udviklingsprocesser.

Gennem en periode stiller man dagligt potentielle brugere korte spørgsmål og små opgaver (‘probes’) via deres mobiltelefon, som de besvarer med tekst- og billedbeskeder.

Spørgsmålene og opgaverne handler om et fokuseret emne. Det kunne være indkøb, buskørsel eller arbejdsopgaver.

Lyder det meget som cultural probes? Det er ikke tilfældigt, for metoden er en mobilvariant af cultural probes, hvor brugerne besvarer probes med engangskameraer, dagbøger, postkort, bykort osv.

Case: Mobile probes med specialestuderende

Jeg har arbejdet med mobile probes i et projekt, der mundede ud i et koncept til en app til specialestuderende. Projektet er også omtalt i blogindlægget Co-creation i praksis – et eksempel.

Vi brugte mobile probes til at komme helt tæt på specialestuderendes hverdag og arbejdsvaner. Uden at være i nærheden af dem.

Afstand giver frirum

De specialestuderende, som fik vores spørgsmål og opgaver på deres mobiltelefoner, befandt sig i deres egen kontekst, og de valgte selv, hvornår de ville sende deres svar. Det betød, at

  • de ikke så vores mimik, kropssprog osv.
  • de ikke behøvede at svare straks, men kunne tage sig tid til at tænke over spørgsmålet og deres svar.

Det skabte et friere rum til at svare med mindre påvirkning fra os som interviewere. Det gav mulighed for mere uventede svar end ved et klassisk individuelt interview foretaget ansigt til ansigt.

Nærhed skaber præcision

Som sagt befandt de specialestuderende i deres egne rammer og ikke i formelle interviewrum, som det sker ved mere klassiske interviewmetoder.

Det betød, at spørgsmål og opgaver blev stillet og besvaret tæt på eller i de situationer, som de handlede om.

For eksempel spurgte vi en mandag formiddag: “Hvad har du lavet i den sidste time?”

Et af svarene lød sådan her: “Den sidste time har jeg tjekket mails og Facebook til at begynde med. Og snakket med min kontormakker om weekendens oplevelser. Inden for de sidste 20 minutter har jeg forsøgt at flytte koncentrationen over på specialet, kun afbrudt af et enkelt spil Bubbles på min mobil. Jeg har fået skrevet ca. 5 linjer, og det går ret langsomt på en mandag.”

Et så præcist og levende svar havde vi næppe kunnet få, hvis vi under et konventionelt interview havde spurgt den specialestuderende, hvordan hendes formiddag var forløbet.

Læs mere

Du kan læse nærmere om metoden og vores brug af den i to forskningsartikler:

Læs også

About Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *