To mennesker i dyb samtale. Det ligner god feedbackpraksis.

Hvad er god feedbackpraksis?

Du kan bruge feedback fra start til slut i en udviklingsproces. Jeg henviser til nogle råd om, hvordan man får og giver feedback på en god måde.

Feedback er en gave i enhver udviklingsproces. Det skrev jeg i indlægget Myter om feedback nr. 1: Feedback er det samme som kritik.

Du kan bruge feedback fra processen starter og til den slutter og få testet antagelser, ideer, udkast, proto- eller pretotyper undervejs, rette dem til og teste igen. Du kan få feedback fra kolleger, familie, kunder, venner, brugere, bekendte og helt ukendte mennesker.

God feedbackpraksis

Men hvad kendetegner god feedbackpraksis? Hvordan giver man bedst feedback, og hvordan tager man bedst imod andre respons på éns arbejde?

De spørgsmål har jeg beskæftiget mig med sammen med tidligere kolleger ved Aarhus Universitet. Og vi fandt frem til nogle svar, som jeg gerne vil dele her.

Feedback mellem peers

Svarene optræder i AU Studypedias guide til feedback. Guiden er skabt til universitetsstuderende, der arbejder med skriftlige produkter.

Men rådene kan også sagtens bruges af folk, der for længst har afsluttet deres uddannelser.

Det handler her især om feedback imellem “peers” eller ligemænd. I arbejdslivet kunne det være en gruppe af kolleger eller medlemmer af et professionelt netværk.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *