Kvinde, der skriver noter - måske mens hun får feedback, ikke kritik.

Myter om feedback nr. 1: Feedback er det samme som kritik

Feedback er en gave i enhver proces, hvor man er i gang med at udvikle noget eller skabe noget helt nyt. Men mange undlader at bede om feedback. Nogle, fordi de har den opfattelse, at feedback er det samme som kritik.

Får du tilstrækkeligt med feedback på dit professionelle arbejde? Hvis ikke, er du måske præget af en eller flere af tre myter om feedback, som jeg støder på igen og igen. Den første er, at feedback er det samme som kritik.

Feedback er en gave i enhver proces, hvor man er i gang med at udvikle noget eller skabe noget helt nyt. Men mange undlader at bede om feedback, primært af tre årsager, som jeg kalder “de tre myter om feedback.”

Jeg vil udpege og tilbagevise de tre myter, så de ikke skal afholde folk fra at få glæde af den store ressource og motor i en udviklingsproces, feedback kan være.

Myte nr. 1: Feedback er det samme som kritik (og kritik er ubehagelig)

Den mest udbredte feedback-myte er, at feedback er det samme som kritik. Måske er myten opstået efter dårlige oplevelser med feedback – for mange røde streger i en skolestil, for eksempel.

Eller måske er myten en forventning, som følger af, at man som feedbackmodtager sætter sig selv i en sårbar situation. For det gør man. Man udsætter sig potentielt for kritik. Men det er ikke ensbetydende med, at man kun får kritik, eller at kritikken er ubærlig.

Feedbackmodtageren har magten

Mange føler, at når de giver deres produkt til andre for at få feedback, giver de samtidig feedbackgiverne magten til at vurdere produktet. Og den vurdering kan selvfølgelig være negativ.

Følelsen af at give magten fra sig kan være meget dyb, og måske forsvinder den aldrig. Det ved jeg, for jeg mærker selv et ubehag hver eneste gang, jeg beder andre læse mine tekster. Men jeg lader ikke følelsen af ubehag forhindre mig i at få feedback.

Det kan lade sig gøre at reducere den ubehagelige følelse af at give magten fra sig, så følelsen får en størrelse, hvor man kan håndtere den og ikke lader sig hæmme af den.

Det sker ved at forstå, at man som feedbackmodtager altid er den, der vælger, hvor meget af magten, man giver fra sig. Altid. Når man er klar over det, kan man foretage det valg bevidst. Altså bevidst vælge, hvor megen magt, man giver til sin feedbackgiver.

Opstil en ramme

Feedbackmodtageren justerer, hvor megen magt, hun giver feedbackgiveren, ved at opstille en ramme for, hvad hun ønsker feedback på. Rammen kan formuleres som i eksemplet her, hvor der skal gives feedback på en tekst. Forud for feedbacken sender feedbackmodtageren sin tekst ledsaget af følgende ord:

“Jeg vil gerne have, du forholder dig til, hvordan sproget fungerer. Jeg tilstræber, at det skal være flydende og let at læse. Er det det for dig? Du må gerne fokusere på ord- og sætningslængde og evt. svære ord. Til gengæld behøver du ikke se på tekstens struktur, for den er jeg midt i at ændre. Du skal heller ikke forholde dig til tegnsætningen på nuværende tidspunkt.”

Med sine ord gør feedbackmodtageren det langt mere sandsynligt, at hun får feedback på præcis det, hun er interesseret i. Samtidig slipper hun for feedback på de aspekter af teksten, hun ikke er parat til at få feedback på – og som måske havde resulteret i negativ feedback (det kunne være en uklar struktur og mangelfuld tegnsætning).

Dermed ikke være sagt, at feedbacken på det sproglige nødvendigvis bliver positiv. Men den bliver fokuseret og to-the-point. Den kan pege på ting i teksten – positive eller negative – som feedbackmodtageren kan arbejde videre med.

Den gode feedbackgiver vil respektere den ramme, feedbackmodtageren har opstillet, og den respekt vil præge feedbacksituationen positivt. I sådan en stemning er kritik ikke så farlig.

Modtageren vælger

Når feedbackgivningen er overstået, er magten igen 100 procent hos feedbackmodtageren. Nu er det hende, der suverænt vælger, hvilke dele af feedbacken, hun vil forholde sig til, og hvad, hun vil ignorere.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *